Den 7. februar 2022 - 17 dage inden den russiske præsident, Vladimir Putin, invaderede nabolandet Ukraine - tog den franske præsident til Moskva.
Emmanuel Macron forsøgte at tale Putin til fornuft. Samtalen i de pompøse omgivelser i Kreml blev foreviget af fotografer.
Macron sad for enden af et fire meter langt bord. I den anden ende sad hans russiske kollega.
»Putin viste sin magt, og bordet blev et symbol på den distance, der var mellem dem. Putin lyttede ikke til den franske præsident,« siger Jacob Dahl Rendtorff, der er ekspert i franske forhold og professor ved Roskilde Universitet.
Mens Putin viste styrke, blev billedet også et symbol på Macrons blødsødenhed over for Rusland. En ydmygelse af den engang så store franske nation.
Selv efter den russiske invasion af Ukraine forsøgte Macron sig som fredsmægler over for en iskold Vladimir Putin, og han fik sågar sagt, at det var vigtigt ‘ikke at ydmyge Rusland'.
Men noget har ændret sig. Den franske præsident er gået fra due til høg.
Rusland må ikke vinde krigen, lyder det nu fra Emmanuel Macron, som heller ikke afviser at sende franske tropper til Ukraine.
»Macron har lavet en kovending i forhold til Ukraine,« siger Jacob Dahl Rendtorff og fortsætter:
»Frankrig er den stærkeste militærmagt i Europa og har en stor våbenproduktion. Og med den vaklen, der er i forhold til at støtte Ukraine fra blandt andet USA, hvor hjælpepakkerne bliver blokeret af republikanerne, kan han positionere Frankrig som en militær stormagt.«
For nylig valgte den franske regering at donere et nyt parti af de såkaldte Aster 30 jord til luft-missiler og pansrede køretøjer til Ukraine, ligesom Frankrig øger produktionen af artilleri med henblik på at kunne levere det til Ukraine. Helt konkret skulle der også være 78 Caesar artillerikanoner på vej. Og hjælpen fortsætter. Frankrig har lovet at levere våben for små 23 milliarder kroner til Ukraine i 2024.
Den nye, krigeriske Emmanuel Macron har også været flittigt debatteret i påskeugen, efter at en række sort-hvide billeder af en svedende og boksende Macron blev lagt ud på hans faste fotografs Instagram-profil.
Boksebillederne har delt vandene i Frankrig. Ekspert i politisk kommunikation Philippe Moreau Chevrolet skriver i avisen La Parisen, at det er et stærkt politisk signal.
»De skal vise, at vi står midt i en kamp. Det er et budskab til Putin og en appel om at samle sig om Frankrig,« siger Moreau Chevrolet til avisen.
Kritikere af præsidenten, for eksempel historikeren Éric Anceau, mener, at præsidenten med sine boksefotos bruger de samme virkemidler som Putin.
»De er udtryk for en neopopulistisk virilitet, som visse ledere i dag elsker at signalere. Ikke mindst genrens største mester, Vladimir Putin,« skriver han på X.
Netop Vladimir Putin har excelleret i at fremstille sig selv som machopræsident. Blandt andet til hest i bar overkrop.
Jacob Dahl Rendtorff fortæller, at der også kan være indenrigspolitiske årsager til Macrons hamskifte.
»Det er også en måde at lægge afstand til Marine Le Pen (lederen af det højreorienterede Rassemblement National, red), som har haft tætte bånd til Vladimir Putin,« siger han.
For lige at vende tilbage til mødet ved langbordet i februar 2022: Franske embedsmænd oplyste efter mødet, at afstanden var et krav fra Vladimir Putin, fordi Emmanuel Macron ikke ønskede at tage en russisk coronatest.
