De dårlige nyheder står i kø for den russiske præsident, Vladimir Putin. Torsdag morgen har ikke været en undtagelse.
Flagskibet 'Moskva' er nu enten på vej mod havets bund, eller også sejler det rundt i Sortehavet uden besætning. Det skyldes enten, at skibet er blevet alvorligt beskadiget efter, at ammunition om bord på skibet er sprængt i luften, eller at ukrainske missiler har ramt deres mål.
Ligegyldigt hvad årsagen er, er det skidt for Vladimir Putin, mener lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
»Uanset om det er, fordi det er ramt af et missil, eller om det er begyndt at brænde, så er det dybt pinligt,« siger han.
Peter Viggo Jakobsen forklarer, at den russiske missilkrydsers pludselige status som ukampdygtigt ikke mindst har en symbolsk betydning.
»Russerne vil være trætte af det her. Det vidner om, at de ikke er i stand til at passe på deres primære platforme. Det går ud over deres ære, at man kan ramme deres primære krigsskibe,« siger han.
Vladimir Putin selv vil dog formentlig ikke lade sig slå ud over tilbageslaget, lyder vurderingen.
»Putin må efterhånden have vænnet sig til det. Det har været en lang strøm af dårlige nyheder, han har fået. siden krigen startede.«
»Hans fokus er nok på at spørge sine generaler om, hvorvidt de er i stand til at tage de dele af Ukraine, som han vil have. Så længe svaret stadig er 'ja', så vil han leve med det,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Ifølge russiske statsmedier er 500 besætningsmedlemmer på 'Moskva' blevet evakueret, efter en brand brød ud om bord, hvilket derefter forårsagede en eksplosion.
Historien fra ukrainsk side er dog en anden: Her lyder det, at ukrainske styrker har beskudt det russiske krigsskib i Sortehavet med to missiler, og at det er herved, skaderne er opstået.
Rent militært får tabet af 'Moskva' dog ikke betydning for krigens gang, mener eksperten.
»Det er, ligesom hvis en general bliver slået ihjel – det er et prestigetab. Men så udnævner man en ny general. Nu tager man et nyt krigsskib og udnævner det til kommandocentral,« siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:
»Det er ikke en krig, der bliver afgjort ved søslag, men selvfølgelig betyder det noget for den måde, man styrer begivenhedernes gang på.«
Det 186 meter lange flagskib har været flydende kommandocentral i Sortehavet, men selvom kommunikationen mellem russiske flådeenheder i området har været orkestreret fra 'Moskva,' så er det ikke svært at erstatte, lyder vurderingen.
»Hvis skibet havde som primær funktion at være kommandocentral, har det sandsynligvis har haft noget ekstra kommunikationsudstyr for at kunne løse sin opgaver. Men det er ikke svært at finde et andet skib, der kan løse den funktion.«
Det havde været langt værre at miste større ubåde eller Ruslands eneste hangarskib 'Kutznetsov', lyder det.
»Hvis man mister ubåde med ballistiske missiler, der er knaphed på, eller hangarskibe, der er forudsætningsskabende for, at man kan kombinere landoperationer med luftoperationer, så ville det være et meget stort tab.«
