SCHWEIZ: Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov siger, at der på firepartsmødet i Geneve torsdag er opnået enighed om at tage skridt, der kan nedtrappe spændingerne i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Lavrov indebærer det blandt andet, at de illegale bevæbnede grupper i Ukraine skal afvæbnes, ligesom besættelse af ukrainske bygninger skal ophøre.

Lavrov siger samtidig, at der er brug for en højere grad af decentralt styre i Ukraine, ligesom regionerne ifølge Lavrov bør spille en større rolle.

BNB/Reuters