Når han taler med sine venner og kollegaerne i kantinen, virker de stressede omkring det. Hele bringe-hente-situationen, der udspiller sig hver morgen og hver eftermiddag. Den stress har altid været fraværende i Jens Krenks liv af én simpel årsag. I modsætning til kollegaerne og vennerne bor han ikke i Danmark, men i Sverige.
Her har daginstitutionerne åbent fra klokken seks om morgenen og lukker igen klokken 18. Her kan man billigt købe sig til børnepasning og hushjælp via en fradragsordning.
Den 40-årige familiefar, der arbejder som programmemanager hos Mærsk i København, bekræfter det, som flere forskere pointerer. At i Sverige synes vilkårene for børnefamilier at være bedre. At her er familiepolitik ikke et fremmedord.
Jens Krenk bor ved Helsingborg med sin hustru og to piger på henholdsvis fire og seks år. Hustruen arbejder som fabrikschef hos en svensk virksomhed. Et job, der var grunden til, at de for fem år siden flyttede fra Danmark.
»Vi er en familie, hvor både mor og far har valgt at prioritere job og karriere, hvilket også gør, at vi efterspørger mulighederne for hjælp i hjemmet. Og mere end gennemsnitsfamilien. Men det er jo det, man gerne vil have. Begge forældre skal have muligheden for at gøre karriere.«
Familien venter tvillinger. Det betyder, at Jens Krenks hustru får barsel i halvandet år.
»Barslen kan man dele ligeligt mellem mand og kvinde, men jeg er på dansk kontrakt, så det kan jeg ikke få del i på svenske vilkår. Det berører i højere grad virksomhederne ens, når medarbejderne går på barsel, og det er uanset, om de er mænd eller kvinder.«
I praksis henter de børn før klokken 17. Men rent mentalt har det været rart, at muligheden har været der for at hente senere. Især for Jens Krenk, der pendler hver dag. Parret giver cirka 1.800 svenske kroner om måneden for at få passet to børn. En pris, der er langt under, hvad man tilsvarende skal give i Danmark.
En anden ting, der hjælper parret i hverdagen, er den svenske hjemmeserviceordning kaldet ROT- og RUT-ordningen. Gennem den får man fradrag på forskellige hjemmeservice- og håndværkerydelser. Man kan bruge maksimalt 50.000 svenske kroner indenfor ordningen. Jens Krenk og hans kone har brugt den på blandt andet rengøringshjælp, vinduespudsning og bedstemorhjælp, hvor en ældre kvinde har afleveret børnene om morgenen for parret, ryddet op, vasket op og strøget tøj.
»Det har været ting, som vi havde overvejet at gøre selv, men som viste sig billige nok til, at vi ville betale for at få det gjort. Det har givet lidt ekstra overskud til familien i weekenderne,« siger han.
I begyndelsen havde de en aupair. Med Jens Krenks lange transporttider til og fra arbejde var parret enige om, at de måtte have noget hjælp i starten. Efter at de lærte det svenske system bedre at kende, sagde de farvel til aupairen og gør nu kun brug af hjemmeserviceordningen.
»Hvis de danske politikere skulle gøre noget, burde de se på RUT-ordningen og kopiere den. Det betyder, at man bruger de her services lovligt og ikke engang overvejer muligheden ved sort arbejde. Det er et relativt stort beløb, så du føler, at det rykker ved noget. På samfundsniveau er fordelen, at du holder gang i en lang række mindre virksomheder.«
