Det er dyrt at sende syge norske borgere til behandlinger. Derfor er en rask nordmand flere millioner værd for samfundet.

En rapport estimerer at én enkelt sund nordmand er 15,9 mio kroner værd for Norge. Det skriver den norske nyhedsside VG.

Undersøgelsen er lavet til sektorer der skal sørge for folkesundheden.

- Dette er tænkt som en indikation, ikke et svar med to linjer under, siger sundhedsdirektoratets direktør Bjørn-Inge Larsen.
 
Mens en nordmand er millioner værd, er lignende undersøgelser kommet frem til nogle væsentligt lavere tal for englænderne og amerikanerne. De er henholdsvis 317.000 kroner og 313.000 kroner værd. Bjørn-Inge Larsen mener, at det er naturligt, at de norske tal er højere, da de har nogle højere sundhedsbudgetter.  Debatten startede efter den norske avis Aftenposten i lørdags skrev, at flere nordmænd bør forvente et nej til dyr behandling i fremtiden.