Græsk fagbevægelse har tirsdag morgen påbegyndt en 48 timers lang generalstrejke i Grækenland.

Ansatte ved lufthavne, buslinjer, medier og sygehuse er blandt dem, der lukker ned i dag og i morgen.

Generalstrejken kommer som en reaktion på en spareplan, der skal bringe Grækenland tilbage på fødderne - som politikerne snart skal tage stilling til.

Men landets fagforeninger har bedt alle dem, der vil blive ramt af skatteforøgelser, om at deltage i de omfattende demonstrationer.

Mandag aften tryglede statsminister Giorgos Papandreou ellers om, at landets politikere ville leve op til deres patriotiske pligt og holde landet på benene ved at stemme for spareplanen.









Græske lufthavne vil være lukket både tirsdag og onsdag. Kun de buslinjer, der kører til centrum, er åbne åbne - 'Så folk kan komme frem til demonstrationerne i midtbyen'. Resten af linjerne står fuldstændig stille.

Offentlige kontorer og skoler er lukkede og sygehusene tager sig kun af absolut nødvendige behandlinger.

Der vil igennem dagene være periodiske strømbrud landet over for at demonstrere imod privatiseringen af Grækenlands største energiselskab.

Er du i Grækenland? Skal du til Grækenland? Kontakt bt.dk på 1929@bt.dk