Skotlands farvel til Storbritannien vil føre til et omfattende slagsmål om olie, penge og atomvåben. Vi sætter fokus på nogle af udfordringerne.
Hvis folkeafstemningen om skotsk løsrivelse fra Storbritannien ender med et »ja«, så har lederen af Scottish National Parti (SNP), Alex Salmond, foreslået en 18 måneders forhandlingsperiode, hvor det skal afgøres, hvad der skal ske med de områder, som Skotland og Storbritannien tidligere havde til fælles.
Stemmer skotterne ja, står de to parter over for komplicerede skilsmisseforhandlinger, før en løsrivelse kan blive en realitet.
Her gennemgår vi nogle af problemerne, der kan blive store emner ved forhandlingerne.
Det britiske pund: Det pro-uafhængige SNP, vil indgå i en toldunion med Storbritannien, hvormed Skotland vil beholde pundet og fortsat høre under Storbritanniens centralbank. De tre største partier i Storbritannien har alle afvist det forslag, og begrunder det med frygten for de problemer, der kan opstå, når flere lande har fælles møntfod, men ikke fælles regering, som det er tilfældet i eurozonen.
Vælger Skotland alligevel at bruge det britiske pund som møntfod, bliver det uden den britiske centralbank som sikkerhedsnet, hvilket vil være meget risikabelt. Et uafhængigt Skotland kan også vælge at tilslutte sig euroen, men det vil formentlig kræve, at de først indfører en egen valuta.
EU-medlemskab: SNP regner med en hurtig indlemmelse i EU. Tidligere EU-kommissionsformand José Manuel Barosso mener dog ikke, at det bliver så nemt, da det kræver enstemmighed i EU, hvilket bliver vanskeligt at opnå, da man i Spanien formentlig vil stemme nej, for ikke at puste yderligere liv i selvstændighedsbevægelsen i Catalonien, der ønsker at løsrive sig fra Spanien.
Den britiske nationalgæld: Alex Salmond vil muligvis afvise, at et uafhængigt Skotland vil påtage sig noget af den britiske nationalgæld, der om to til tre år vil være på cirka 14.000 milliarder kroner, hvis Skotland ikke får lov til at dele møntfod med resten af Storbritannien. Den britiske regering har meddelt, at den står inde for hele gælden i tilfælde af en opsplitning, men at de samtidig vil kræve Skotlands andel af gælden tilbagebetalt. Ifølge flere kreditbureauer vil et uafhængigt Skotland skulle betale høje renter, fordi man ikke har kendskab til landets betalingsevne.
Størrelsen af gælden: Gør SNP ikke alvor af truslerne om at løbe fra deres gældsandel, skal gælden deles, og her er de to parter heller ikke enige. Nationalisterne mener, at gælden bør afspejle Skotlands bidrag til Storbritanniens offentlige finanser, hvilket inkluderer store skatteindtægter fra olie i Nordsøen. Det vil resultere i, at Skotland kun skal hæfte for en relativ lille andel af den samlede gæld. Den britiske regering foretrækker, at det bliver opgjort på baggrund af Skotlands indbyggertal, som vil medføre, at de må påtage sig en større andel af gældskagen.
Oliereserver: Størstedelen af Storbritanniens oliereserver befinder sig ud for Skotlands kyst. Ifølge den skotske regering, ligger mere end 90 procent af oliefelterne i det, som vil blive skotsk farvand, hvis det deles rent geografisk. Hvordan den præcise fordeling af olien bliver, vil dog afhænge af forhandlingerne. Ja-sigerne i det skotske parlament ønsker at skabe et velfærdssamfund med norske tilstande, hvor olieindtægter bidrager væsentligt til statsbudgettet. Alex Salmond vurderer, at oliefelterne vil være ca. 2,8 millioner kroner værd pr. indbygger i Skotland.
Militæret: SNP vil skabe deres egen hær, flåde og luftvåben med udgangspunkt i de britiske styrker, der i øjeblikket befinder sig i Skotland. De ekstra udgifter, det vil medføre, bliver opvejet af ikke at deltage i globale militæraktioner og ved at flytte det britiske atomforsvar væk fra Skotland i løbet af fem år. Den britiske regering påpeger dog, at en sådan manøvre vil være ekstrem dyr, og at det vil tage langt mere end blot fem år.
Sundhedsvæsen: I øjeblikket styrer Skotland ikke selv finansieringen af landets sundhedsvæsen. Ender afstemningen med et flertal for et uafhængigt Skotland, vil man alene skulle finansiere hele sundhedsvæsenet.
Monarkiet: Ifølge Alex Salmond må det være op til skotterne at bestemme, om de vil have dronning Elizabeth som statsoverhoved, mens dens skotske kirke slår fast, at fremtidige monarker skal krones separat i Skotland. Andre ser et ja som det endegyldige farvel til det britiske kongehus, og det kan ikke udelukkes, at skotterne i stedet vil indføre præsidentembede.
