Der stod hun. Klædt i en lang, lilla kjole.

For kun anden gang dukkede Melania Trump lørdag op i forbindelse med ægtemanden Donald Trumps igangværende præsidentkampagne.

Det skete ved et storladent indsamlingsarrangement i Palm Beach, Florida, hvor selve adgangsbilletten kostede mere end 5,5 millioner kroner, skriver ABC News.

Her kunne gæsterne ligeledes for en sjælden gangs skyld altså hilse på Melania Trump, der mere eller mindre har holdt sig væk fra Donald Trumps omrejsende forsøg på igen at blive præsident.

Og lørdag fik den kampagne et ordentligt økonomisk boost. 

For de mange milliardærgæster ved indsamlingen i Florida smed lige over 50 millioner dollar, altså omkring 345 millioner kroner, i kassen.

Hvilket er væsentligt mere end den siddende præsident, Joe Biden, fik skrabet sammen ved et lignende arrangement for en uge siden. Faktisk mere end dobbelt så meget.

»I aften indsamlede vi historiske 50,5 millioner dollar til at genvælge præsident Trump,« som arrangøren, milliardæren John Paulson, efterfølgende skrev til ABC News:

Donald og Melania Trump med John og Jenny Paulson.
Donald og Melania Trump med John og Jenny Paulson. Foto: Alon Skuy/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Den udsolgte begivenhed har indsamlet flere penge end nogensinde før ved en enestående, politisk begivenhed. Den overvældende støtte viser entusiasmen for præsident Trumps og hans politik.«

Donald Trump selv sagde, at det havde været »fantastisk aften«.

Imens var der kritik fra Joe Biden, der på sociale medie publicere en video, hvor han kritiserede, hvordan modkandidaten til pladsen i Det Hvide Hus kun samler penge ind blandt meget rige støtter.

»Det er en græsrodskampagne blandt sygeplejesker, lærere, brandmænd og politibetjente mod Donald Trumps og nogle milliardærer, der kun er ude efter skattelettelser,« lød det. 

I øvrigt var det 20. marts, at Melania Trump også blev set til et politisk event med sin mand.