Han anklages for at have ligget bag et maskingevær og mejet mænd kvinder og børn ned, mens de forsøgte at undslippe flammerne i den lade, hvor SS-soldaterne holdt dem indespærret, mens de satte ild på.

Manden bag maskingeværet var ifølge Simon Wiesenthal Centrets liste over nazi-forbrydere, Vladimir Katriuk, der fra 1942 til 1944 var medlem af den ukrainske SS- bataljons elitekorps Stormtropperne.

22. marts 1943 affyrede han ifølge anklagerne salve efter salve fra maskingeværet mod de paniske indbyggere i den lille landsby Khatyn, der i dag ligger i Hviderusland.

I dag er han ifølge avisen The Guardian død i en alder af 93 i Canada uden at have stået til regnskab.

Forskning i udåden har sandsynliggjort, at Katriuk var identisk med den mand, der betjente maskingeværet. Det fremgik af en undersøgelse, der ifølge The Guardian blev gennemført for tre år siden.

Optakten til massakren fandt ifølge hjemmesiden hos Hvideruslands kulturministerium sted om morgenen 22. marts 1943, på en hovedvej seks kilometer fra Khatyn. En konvoj med tyske soldater blev beskudt og en enkelt officer dræbt.

Senere på dagen rykkede stormtropper fra SS-bataljonen ind i Khatyn for at hævne angrebet.

Landsbyen blev omringet, og beboerne drevet sammen i laden. De, der forsøgte at flygte, blev skudt ned. Hele familier, forældre og børn, blev låst inde. Det yngste offer var et spædbarn på syv uger. Derefter stablede SSerne halm op langs væggene og væddede det til slut med benzin.

Da døren til laden til slut gav efter for presset fra de skrigende og brændende ofre, lå Vladimir Katriuk klar med fingeren på aftrækkeren.

Landsbyen blev efterfølgende brændt ned og jævnet med jorden.

I dag eksisterer den kun i form af et mindesmærke.

Historikeren Per Anders Rudling fra Lunds Universitet, der har forsket i Khatyn-massakren, siger, ifølge The Guardian, at et vidne har forklaret, at Vladimir Katriuk var specielt aktiv under ugerningen. Allerede i 2008 orienterede forskeren de russiske myndigheder, og i 2012 blev forskningsresultaterne offentliggjort.

Vladimir Katriuk deserterede fra SS i 1944, da hans enhed blev flyttet fra Østeuropa til Frankrig, og i 1951 rykkede han til Canada, hvor han giftede sig og fik statsborgerskab - uden at fortælle om sin mørke fortid.

I 1999 efter at myndighederne fik nys om, at noget var galt, fik han dom for at have erhvervet sit statsborgerskabet under falske forudsætninger, men beholdt det, fordi domstolen ikke kunne finde bevis for hans samarbejde med nazisterne.

Kort før sin død blev Vladimir Katriuk brik i det internationale spil mellem Rusland og Vesten.

For en måneds tid siden blev der på baggrund af hans ukrainske fortid rejst tiltale af Rusland mod ham for folkedrab, og den russiske ambassade i Canada krævede ham udleveret.

Men her viste det anspændte forhold mellem Vesten og Rusland viste endnu engang en ny side.

Canadierne afviste en udlevering med den begrundelse, at man ikke anerkender den russiske annektering af Krim fra Ukraine.

Den nye kolde krig skærmede Katriuk, men døden tog ham alligevel.