Omkring 600 feststemte mennesker var i fuld gang med at fejre nytåret på en af Istanbuls mest populære natklubber, Club Reina, men på et splitsekund blev den sjove aften forvandlet til et inferno af skrig, panik og død.

Ved 1.20-tiden natten til søndag ankom en bevæbnet terrorist til Club Reina og begyndte at skyde vildt omkring sig. Det viser overvågningsbilleder, som er begyndt at florere på de sociale medier. Udenfor natklubben stod adskilige mennesker og ventede på at komme ind, og billederne viser, hvordan de flygtede derfra i et panisk forsøg på at undgå de dræbende kugler. Derefter gik terroristen ind på Club Reina, hvor han åbnede ild mod de sagesløse natklubgæster - med frygtelige konsekvenser.

Foreløbig har 39 mennesker mistet livet i angrebet mod natklubben i den tyrkiske storby Istanbul natten til søndag. Mindst 16 af dem er udlændinge. Det oplyser Tyrkiets indenrigsminister ifølge nyhedsbureauet AFP.. Nationaliteten på de udenlandske ofre er ikke offentliggjort. Omkring 40 personer er blevet såret.

Det bevæbnede angreb blev udført af en mand, som efter midnat åbnede ild inde på natklubben, hvor der var 500-600 mennesker samlet for at fejre nytår. Ifølge flere lokale medier var gerningsmanden klædt ud som julemænd, da de angreb.

Det oplyser den tyrkiske tv-station NTV.

Foto: STRINGER
Vis mere

Billeder fra NTV viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at både pansrede politibiler og ambulancer er til stede ved natklubben.

Tidligere oplyste Istanbuls guvernør, Vasip Sahin, at mindst 35 mennesker var blevet dræbt, mens yderligere 40 var såret i angrebet.

»Ulykkeligvis har mindst 35 af vores borgere mistet livet. En af dem var en politimand,« sagde Vasip Sahin til journalister på stedet natten til søndag.

Ifølge indenrigsminister Suleyman Soylu er antallet af sårede nu oppe på 69. Nyhedsbureauet AFP skriver, at to gerningsmænd deltog i angrebet.

Foto: STR
Vis mere

Guvernøren i Istanbul oplyser dog, at der kun var tale om en enkelt person. Ifølge flere medier var han udklædt som julemand, da han indledte sit angreb.

Ifølge tyrkiske medier er mindst én gerningsmand blevet skudt på natklubben, skriver det arabiske medie Al Jazeera. Ifølge samme medier er en anden gerningsmand muligvis flygtet fra stedet.

Tyrkisk tv oplyser, at der var op mod 700 mennesker på natklubben, da angrebet fandt sted. En journalist fra tv-stationen NTV oplyser, at en gerningsmand skød mod politiet, før han løb ind på natklubben og åbnede ild mod tilfældige mennesker.

Foto: STRINGER
Vis mere

Herefter opstod der panik, og flere gæster hoppede ifølge tyrkisk tv i Bosporusstrædet for at komme væk fra gerningsmanden. Billeder fra NTV viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at både pansrede politibiler og ambulancer er til stede ved natklubben.

Ifølge CNN skete angrebet på natklubben Reina.

Udenrigsministeriets Borgerservice har endnu ikke overblik over situationen i Istanbul. Ifølge vagthavende på Borgerservice er der dermed heller ingen oplysninger om, hvorvidt der er danskere blandt de dræbte eller sårede.

Danskere, der befinder sig i Istanbul, opfordres af Borgerservice til at kontakte deres pårørende, hvis de er uskadte.

/ritzau/