Et udvalg under det afghanske justitsministerium vil straffe utroskab med stening til døden. Danske politikere er uenige om, hvordan de skal reagere.
Et af de mest modbydelige symboler på det afghanske Taleban-regime i 1990erne er nu på vej ind i landets nye straffelov. Det drejer sig om henrettelse ved stening, som ifølge et udvalg under det afghanske justitsministerium skal være straffen for utroskab.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har set udkastet til den nye lov, og lederen af justitsministeriets lovkontor, Ashraf Azimi, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at stening til døden for utroskab indgår i overvejelserne.
»Justitsministeriet arbejder på en lov, der skal straffe de, der begår utroskab, røveri eller drikker alkohol i henhold til sharia (islamisk lov, red.),« siger Ashraf Azimi.
Ifølge lovudkastet, der vedrører såkaldte moralske forbrydelser, herunder sex uden for ægteskabet, »skal steningen gennemføres offentligt på et særligt udpeget sted«.
Malek Sitez, der er leder Afghanistan-projekterne under Institut for Menneskerettigheder, kalder forslaget om stening for en tilbagerulning af de fremskridt, der er sket i Afghanistan efter Taleban-regimets fald.
»Det viser, at fundamentalisterne og islamisterne spiller en stor rolle i Afghanistan i dag. De har både repræsentanter i regeringen og i parlamentet,« siger Malek Sitez, der dog forudser, at forslaget om stening vil få det svært på grund af modstand fra det afghanske civilsamfund og fra donorlandene.
Han ser forslaget om stening som endnu et forsøg fra den afghanske regering på at komme Taleban-militsen i møde i bestræbelserne på at få afsluttet den 13 år lange borgerkrig gennem forhandling.
Tidligere har det afghanske parlament arbejdet på at gøre voldtægt inden for ægteskabet lovligt, men det forslag er – indtil videre – blevet lagt på hylden efter pres fra donorlandene.
Usikker dansk reaktion
Med 500 millioner kroner om året i bistand er Afghanistan blevet Danmarks vigtigste partner i udviklingspolitikken. En del af pengene er i årenes løb netop gået til at støtte det afghanske retsvæsen, men Rasmus Helveg Petersen (R) vil som nytiltrådt udviklingsminister ikke kommentere forslaget om stening, og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er på orlov.
Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, mener dog ikke, at det er en sag, som Danmark kan blande sig i.
»Lovgivningen i Afghanistan er en opgave for landets parlament og regering. Omvendt kan vi jo godt mene noget og drøfte, hvordan vi skal reagere, men lad os nu se, hvor langt forslaget kommer,« siger S-ordføreren.
Formanden for det udenrigspolitiske nævn, Mette Gjerskov (S), kalder forslaget »middelalderligt«.
»Det kan man ikke tage nok afstand fra. Men jeg ved ikke, hvor meget vi kan banke i bordet. Vi forsøger jo at bidrage til en demokratisk proces i Afghanistan, og undertiden tager demokratier rundtomkring i verden beslutninger, vi ikke bryder os om,« siger Mette Gjerskov.
Men det er en alt for slap reaktion, mener de Konservatives udenrigsordfører, Lene Espersen.
»Det er ét skridt frem og tre tilbage for Afghanistan og på ingen måde i overensstemmelse med det, vi har aftalt med afghanerne. De får den største bistand af Danmark, og regeringen må ikke alene gøre det klart, at dette er helt uacceptabelt. Regeringen må også aktivere de andre EU-lande, så vi får et fælles EU-pres på de afghanske myndigheder,« siger Lene Espersen.
I Dansk Folkeparti mener udenrigsordfører Søren Espersen, at det nu omsider må stå klart for de andre partier, at bistanden til Afghanistan skal droppes.
»Stening er primitiv barbarisme, men vi kan ikke diktere, hvilken lovgivning afghanerne skal have,« fastslår Søren Espersen.
Ingen blankocheck
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch opfordrer donorlandene til at gøre det klart over for den afghanske regering, at »bistanden ikke er en blankocheck«. »Donorpenge skal ikke betale for en tilbagerulning til Taleban-æraens overgreb,« fastslår organisationen.
I Afghanistans nuværende forfatning, der er fra 1976, er der ingen accept af stening som straffeform. Men stening for sex uden for ægteskabet blev brugt under Taleban-regimet fra 1996 til 2001. Siden talebanernes fald fra magten har der været enkelte, isolerede sager om stening, men ifølge Human Rights Watch er der ingen tegn på, at det er sket med de afghanske myndigheders billigelse.
