Nintendo-spillet 'Super Mario Bros.' fejrede i weekenden sit 30-års jubilæum.

Spillet blev lanceret i Japan i 1985, og havde de to blikkenslagere, Mario og Luigi, i hovedrollerne. Deres mission var at redde den smukke prinsesse Peach fra den onde skildpadde Bowsers klør.

De to helte, Mario og Luigi, er efter tredive blevet allemandseje, og med deres karakteristiske overskæg og overalls er de blevet et symbol på ​​videospils indflydelse på kulturen.

'Super Mario Bros.' blev udviklet som en efterfølger til 'Mario Bros.', som begyndte i 1983, og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer på verdensplan.

Læs også: Du tror det er løgn: Gæt hvad han er verdensmester i

1. Mario var oprindelig tømrer og ikke VVS-mand.

I videospillet ‘Donkey Kong’ var Mario tømrer. Her skulle han redde sin kæreste Pauline fra den grumme abe. Mario har efterfølgende blandt andet ‘arbejdet’ som læge, motorcyklist, golfspiller samt bokse- og tennisdommer.

2. Marios ærkefjende Bowser, skulle ikke have været en skildpadde.

Skurken Bowser fra Mario-spillene var først udtænkt som en tyr.

3. Super Mario-spillene er den bedst sælgende franchise nogensinde.

Mario-spillene har solgt over 300 millioner kopier siden 1985, hvilket gør det til den bedst sælgende spil-serie. Til sammenligning har ‘Pokemon’ solgt næsten 271 millioner kopier.

4. Mario har været skurk

Mario optræder ellers altid som helten, men i spillet ‘Donkey Kong Jr.’ optræder han som skurk. I spillet har Mario kidnappet og indespærret Donkey Kong, og nu er det op til Donkey Kong Jr. at befri sin far.

5. Mario fik sit design på grund af grafik-begrænsninger

Det sorte overskæg og de røde overalls er efterhånden blevet ikonisk, men designet udsprang af grafik-begrænsninger på Nintendos Gameboy, og designet blev derfor mere simpelt end først tænkt.

Hvis du er en af de mange personer, der har tilbragt mange timer i selskab med Mario, kan du teste din viden om ham i en quiz på Nintendos hjemmeside.

I en video uploadet af Nintendo, fejrer virksomheden figurernes 30 år i topform med hyldester lavet af fans over hele verden. Se videoen ovenfor.