Fire svenske betjente valgte kort at afbryde deres ferie i New York og træde til som politimænd for at stoppe en slåskamp mellem to mænd i storbyens metrotog.

Det skriver New York Post ifølge den britiske avis Daily Mail.

Betjentene befandt sig onsdag i undergrundsbanen på vej mod Manhatten, hvor de skulle se musicalen Les Misérables, da en konduktør over togets højtalersystem efterlyste hjælp.

Forrest i toget var en hjemløs ved at gennemtæske en anden hjemløs. De svenske betjente trådte alle til og fik kæmpet de mistænkte i gulvet. Episoden blev optaget og efterfølgende lagt ud på de sociale medier, hvor betjentene er blevet hyldet som helte.

- Vi er her på ferie, og vi har kun været her en dag. Vi er ikke helte, bare turister, lyder det fra den 25-årige politibetjent Makrus Åsberg, som sammen med sine kollegaer beskriver oplevelsen som 'ren rutinepræget.'

De svenske politibetjente tilbageholdte begge mistænkte, indtil New Yorks eget politi dukkede op på stedet. På trods af betjenenes ydmyghed omkring handlingen, har den vakt stor opmærksomhed i New York. Torsdag blev de takket personligt af New Yorks politichef, William Bratton, for deres indsats.