Vi deler sorger og glæder med vores venner på Facebook. Men her går grænsen ikke, for nu åbner en dommer for at ægtefolk kan blive skilt over det sociale medie.

En 26-årig amerikansk kvinde får nu lov til at sende skilsmissepapirer til sin ægtemand via Facebook. Det er den amerikanske dommer Matthew Cooper, der har givet kvinden tilladelse til at overbringe ægtemanden Victor Sena Blood-Dzraku nyheden via det sociale medie. Det skriver New York Daily News.

Og årsagen er simpel. For manden har hverken en kendt bopæl eller email. Matthew Cooper har skrevet i sin kendelse, at kvindens advokat via kvindens Facebook-konto skal sende skilmissepapirerne til Victor Sena Blood-Dzraku hver dag i tre uger, indtil han kvitterer for at have modtaget papirerne.

Læs også:

»Vi har forsøgt alt for at finde frem til manden - også en privatdetektiv,« fortælller kvindens advokat til New York Daily News.

Derfor er han også meget tilfreds med Matthew Coopers kendelse:

»Det åbner for en helt ny praksis, og det tror jeg er nødvendigt,« siger siger advokaten.

Læs også:

Begge ægtefæller er oprindeligt fra Ghana, og de blev gift borgerligt tilbage i 2009. Men da Victor Sena Blood-Dzraku ikke ville bekræfte ægteskabet på traditionel ghanesisk vis brød parret med hinanden. Derfor nåede de to aldrig at flytte sammen.

Siden da har parret kun haft sporadisk kontakt gennem sociale medier og telefonopkald. Den seneste kendte adresse på Victor Sena Blood-Dzraku er tilbage fra 2011, og siden da har han hverken haft faste job eller villet oplyse sin nye adresse til sin kone.