TYSKLAND: Tilstanden for Tysklands tidligere kansler Helmut Kohl er ifølge den tyske avis Der Spiegel kritisk, rapporterer BBC.

Den nu 85-årige konservative tidligere kansler, der var arkitekten bag genforeningen af Tyskland, har for nylig gennemgået en tarmoperation. Selv om hans kontor siger, at han efter omstændighederne har det godt, siger andre kilder til Der Spiegel, at Kohls tilstand er kritisk.

Han er indlagt på en klinik i Heidelberg, hvor han har været under intensiv behandling de seneste tre uger.

Kohls betydning for europæisk politik har været lige så stor som hans korpus, og USAs tidligere præsident George Bush har kaldt ham den mest betydningsfylde europæiske leder i det 20. århundrede.

Den nuværende kansler, Angela Merkel, var Kohls protegé.

BNB