GRÆKENLAND: Grækenlands tidligere regeringsparti, det venstreorienterede Syriza, taber terræn til det konservative Nyt Demokrati op til parlamentsvalget 20. september, skriver Reuters.

Dermed kan tidligere premierminister Alexis Tsipras have forregnet sig ved at udskrive lynvalg for at genvinde magten efter de kaotiske forløb omkring vedtagelsen af den seneste låne- og reformpakke. Her blev Syriza sprængt, og låne- og reformpakken blev kun vedtaget med stemmer fra oppositionen.

Ifølge den seneste meningsmåling står Syriza til 23 procent af stemmerne, mens Nyt Demokrati står til 22,6. Syriza har været for nedadgående siden valgudskrivelsen.

BNB