STORBRITANNIEN: To mennesker har mistet livet og mindst seks andre er såret, efter en balkon styrtede ned i det vestlige London fredag formiddag. Det rapporterer BBC.

Kollapset skete på Cadogan Square i det eksklusive område Knightsbridge, hvor blandt andet stormagasinet Harrods og den danske ambassade har til huse.

En mand døde på stedet, mens en anden døde af sine kvæstelser umiddelbart efter ankomsten til St. Mary’s Hospital, oplyser London Ambulance Service. Ifølge Scotland Yard menes de to dræbte at være håndværkere, som arbejdede på stedet.

Cadogan Square er hjemsted for mange diplomater og er et af Storbritanniens dyreste områder med en gennemsnitlig boligpris på knap 53 millioner danske kroner.

BNB