BRUXELLES: Det bliver meget vanskeligt for Grækenland at få en ny hjælpepakke fra kreditorerne i rekordfart efter søndagens rungende »nej«. Derfor truer et euroexit, men alt håb om en aftale er ikke ude endnu.
De næste dage bliver afgørende for Grækenlands chancer for at blive i euroen. Allerede i dag venter en meget vigtig beslutning fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som kan afgøre de græske bankers skæbne, og i morgen mødes såvel eurolandenes finansministre som stats- og regeringschefer i Bruxelles til møder, der skal afgøre, om de kuldsejlede forhandlinger med Grækenland kan genoptages.
SCENARIE 1: ECB trækker stikket, og Grækenland må forlade euroen
Styrelsesrådet i ECB står foran en stor beslutning, når rådet mødes i dag for at bestemme om adgangen til livsvigtig nødlikviditet for de græske banker skal fastholdes. Det er ECB, som overvåger den finansielle stabilitet i eurozonen, og derfor er det også ECB, som bestemmer, om den græske centralbank må stille nødlikviditet i euro tilgængelig for de græske banker. Lukker ECB for denne mulighed, har den græske centralbank ikke andre muligheder end at trykke drakmer, hvis bankerne skal kunne åbne igen.
ECB er uafhængig og skal som udgangspunkt alene basere sin vurdering på, om de græske banker er solvente. Med det voldsomme pres på de græske banker og stor tvivl om en hjælpepakke - som kan afdæmpe presset på bankerne - kan man argumentere for, at ECB bør sige stop for nødlikviditet. Også i styrelsesrådet har en lille gruppe anført af den tyske centralbankchef Jens Weidmann efter sigende den holdning.
Men for flertallet i styrelsesrådet har det overordnede perspektiv om at undgå et kollaps for det græske banksystem hidtil været det vigtigste, og derfor fastholdt ECB loftet for nødlikviditet på 89 milliarder euro (ca. 664 milliarder kroner), selv da Grækenland i sidste uge ikke betalte sit afdrag til Den Internationale Valutafond (IMF). Grækenland er nu officielt en dårlig betaler med ultralav kreditværdighed, men ECB har altså alligevel holdt livlinen åben.
Hvis de græske banker skal kunne åbne normalt igen, skal loftet øges, og det kommer næppe til at ske, før der er udsigt til en aftale om en hjælpepakke. Men at trække stikket helt efter det græske »nej« virker heller ikke sandsynligt før topmødet tirsdag, der vil afklare, om en aftale på nogen måde er mulig. Det er derfor umiddelbart mere sandsynligt, at ECB vælger en »mellemløsning«, hvor loftet fastholdes, og på den måde udskyder den svære beslutning til efter tirsdagens topmøde.
ECBs formand, Mario Draghi, har også gentagne gange understreget, at man ikke vil træffe politiske beslutninger, hvilket også indikerer, at ECB lader det være op til EUs ledere at tage en beslutning, som kan medføre et græsk euroexit.
SCENARIE 2: Ingen aftale og Grækenland må genindføre drakmer
Med søndagens »nej« er sandsynligheden for et græsk euroexit vokset. Der er intet sikkerhedsnet under Grækenland, og landets banker er tæt på kollaps. Der skal derfor hurtigt gang i forhandlinger om en ny hjælpepakke fra de øvrige eurolande, som ikke mindst kan give ECB en grund til fortsat at holde hånden under de græske banker.
Men en aftale kommer i alle tilfælde til at tage tid, og tilliden til den græske regering er helt i bund hos de andre eurolande. Det bliver derfor alt andet end nemt. Ifølge Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har det klare nej sendt et stærkt signal om, hvilke reformer grækerne ikke kan acceptere i et nyt hjælpeprogram. Samtidig insisterer han på, at der skal følge en letttelse af de græske gældsbetingelser med i en ny aftale, så den bliver »bæredygtig«.
Tsipras har formentlig ret i, at Grækenland uden en lettelse aldrig vil kunne betale sin gæld tilbage, og han bakkes også op af IMF i denne pointe. Men Tsipras skal dog gøre sig én ting meget klart. Nemlig at det er banken og ikke kunden, der fastsætter betingelserne. Tsipras vil derfor løbe ind i en mur, hvis han tror, at et nej giver ham mulighed for at diktere, hvordan et nyt hjælpeprogram kan se ud.Uden kompromisvilje og med et vakkelvornt græsk banksystem kan det dermed reelt være et spørgsmål om dage, før der skal produceres
drakmer, hvis ikke Tsipras viser en større kompromisvilje end hidtil. SCENARIE 3: Der kommer en aftale alligevel
Endelig er der også den mulighed, at der kommer en aftale, selv om grækerne sagde nej. Det skyldes, at alle i bund og grund ønsker at beholde Grækenland i euroen, både af hensyn til den politiske stabilitet i Grækenland, og fordi et euroexit og den efterfølgende kraftige devaluering vil medføre enorme tab for såvel den græske økonomi som for alle kreditorerne. Man skal huske, at alene Tyskland og Frankrig tilsammen har lånt Grækenland mere end 750 mia. kr.
Mandag morgen har den græske finansminister, Yanis Varoufakis, trukket sig efter pres fra Tsipras og de europæiske forhandlingspartnere, fordi hans person stod i vejen for fremskridt i mulige nye forhandlinger. Varoufakis har nemlig været voldsomt på kant med blandt andre Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble. Det tyder på, at Tsipras har forstået, at den eneste redning for de græske banker er en aftale, som kan skabe ro.
Samtidig er ikke mindst Frankrig klar til at gå meget langt for at holde Grækenland i euroen. Et græsk euroexit vil være et stort tilbageskridt for det europæiske projekt, og Frankrigs præsident, François Hollande, forsøger ifølge franske medier at overbevise Tysklands kansler, Angela Merkel, om, at Grækenland skal holdes i euroen for nærmest enhver pris.
Mandag aften flyver Merkel netop til Paris for at snakke med Hollande, og hvad de to kan blive enige om, er nok så vigtigt for mulighederne på tirsdagens topmøde.
