Vælgerne stoler ikke på hverken Hillary Clinton eller Donald Trump, de to kandidater til det kommende præsidentvalg. Deres troværdighed er i bund. På det overordnede plan fører Clinton dog stadig stort.
David Gergen – amerikansk kommentator og rådgiver for ikke mindre end fire præsidenter, Richard Nixon, Gerald Ford, Ronald Reagan og Bill Clinton – rystede på hovedet efter at have overværet ugens valgkamp i USA.
»Vi er i gang med en valgkamp, vi aldrig har set før, og personangrebene bliver bare mere og mere voldsomme. Jeg tror ikke, at vælgerne vil kunne lide det. Valgkampen tager overhovedet ikke fat i de emner, vælgerne er interesserede i. Det er personangreb, der er blevet dagligdagen,« sagde han.
Og tallene fra de seneste meningsmålinger understregede det. Vælgerne har rekordstor mistillid til begge kandidater.
Det har været tre elendige uger først og fremmest for Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump. Det har til gengæld været nogle gode uger for Demokraternes Hillary Clinton. Trump dummede sig den ene gang efter den anden i timerne efter terrorangrebet i Florida-byen Orlando. Trump sagde de forkerte ting på de forkerte tidspunkter. Clinton virkede derimod sikker og målrettet. Mens Trump forsøgte et angreb på den demokratiske præsident, Barack Obama, og antydede, at »muslimen i Det Hvide Hus« vidste mere, »end han ville være ved«, så har Hillary koncentreret sig om nogle af de spørgsmål, som amerikanerne er optaget af – en stramning af våbenlovene og kamp mod international terrorisme.
Trumps angreb på Obama faldt ikke i god jord – heller ikke hos hans egne partifæller. De var rystede over, at Trump var i gang med offentligt at blåstemple en række konspirationsteorier, som ellers kun eksisterer om Obama på den absolutte højrefløj: At han i virkeligheden er muslim og en person, der i det skjulte arbejder for ekstremister, som vil undergrave USA. Republikanernes førende politiker, formanden for Repræsentanternes Hus Paul Ryan, tog sig til hovedet. Det samme gjorde formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell. De pengestærke republikanske donorer stak halen mellem benene med tegnebogen solidt plantet i lommen. Trumps kampagne lå nærmest i ruiner og fik ikke genvundet momentum, efter at han i ugerne forinden ovenikøbet havde rettet et racistisk angreb mod en amerikansk dommer, som afsagde en delkendelse i en sag mod Trump. Kendelsen gik Trump imod.
Vælgerne flygtede også. Trumps kampagne var i ugens løb i frit fald. Clinton kunne sole sig i, at Trump ikke magtede at vokse sig ud af rollen som newyorker-bølle og blive præsidentiel i sin udstråling. Noget hun ikke havde problemer med. Mellem syv og 12 procentpoint skilte Clinton fra Trump i meningsmålingerne.
Og så skiftede Republikanernes kandidat sin kampagnechef, Corey Lewandowski, ud. Han blev råt og brutalt fyret i mandags. Der skulle en ny strategi til. Og onsdag gik det løs for første gang.
Trump holdt en tale, som selv hans politiske modstandere nikkede anerkendende til. Han var aggressiv og afdæmpet på samme tid. Han gik direkte efter de mangler, som vælgerne også mener, at Clinton har. Han gik efter de mange penge, der strømmer ind i hendes pengetank – og som også strømmede ind, mens hun var USAs udenrigsminister fra 2009-2013.
Penge som også kom fra tvivlsomme regimer som Saudi-Arabien. Og angrebene var skarpt formuleret og gik direkte på Clintons evne til at handle ansvarligt til gavn for det amerikanske folk og ikke til gavn for hendes egen personlige økonomi. »Genialt,« sagde flere af Republikanerne. Og selv Trumps fjender var overraskede over, at det lykkedes for ham at gennemføre en 40 minutters tale, der i den grad var velkomponeret og afsendt med en præcision, som var det et målsøgende missil. Det var man ikke vant til. Trump er kendt for at improvisere, hvilket hans vælgere under primærvalgene elskede. Men nu er det det rigtige valg, og så vil den slags ting ikke gå helt så godt, lyder vurderingerne.
Clinton havde forinden kørt på Trumps evne som øverstbefalende for USAs væbnede styrker. På hans usikkerhed på det udenrigspolitiske område og hans mange fallitprojekter inden for næsten alle forretningsområder. Clinton leverede en lige så målrettet kampagne mod Trumps evner som forretningsmand og opremsede, hvor mange nederlag i forretningslivet han har været igennem. Hun anklagede ham for at svinge temperamentmæssigt, som Trump er blevet kendt for under primærvalgene, og som Republikanerne i stigende omfang er bekymret for. Men de sidste ugers valgkamp betyder også, at vælgerne er blevet forvirrede og med David Gergens ord kommer til at opleve en veritabel personkrig mellem de to spidskandidater i de næste fem måneder.
Men lad os kigge lidt på meningsmålingerne i denne uge. CNN gennemførte en større undersøgelse blandt registrerede vælgere, som fortalte, at Clinton førte stort over for Trump på det helt overordnede plan. Det har været gennemgående for de fleste meningsmålinger i de sidste uger. Årsagen er, at folk simpelthen ikke stoler på Trump. Men hvis man går længere ned i meningsmålingerne, tegner der sig et betydeligt mere broget billede.
56 procent af disse vælgere siger ja til, at de vil være »bange«, hvis Trump kommer til magten som præsident. Det samme tal for Clinton er 46 procent. Begge uhørt store tal for præsidentkandidater, som skal skabe tryghed og ikke angst. 56 procent vil være direkte »skamfulde«, hvis Trump bliver præsident. 39 procent hvis det bliver Hillary Clinton. Men igen er der en anden stor forskel, der giver et endnu mere mudret billede.
Vælgerne er stærkt uenige om, hvem der vil være bedst til at klare nogle af de store problemer, USA står over for. Hvem vil f.eks. være bedst til at bringe orden i økonomien? Trump siger 51 procent, men 43 procent af vælgerne i undersøgelsen siger Clinton. Hvem vil være bedst til at forhindre nye terrorangreb mod USA? Trump 48 procent. Clinton 45 procent.
Helt omvendt tegner billedet sig, når det drejer sig om immigration og udenrigspolitik. Der står Clinton stærkere end Trump. Hvad angår udenrigspolitikken, tror suverænt flest på Clintons evner – 57 procent – hvorimod kun 36 procent tror på Trump. Og blandt kvinder og homoseksuelle står Clinton stærkest, ligesom hun står stærkt i spørgsmål om handelspolitik. Vælgerne er forvirrede, hvilket også følgende meningsmåling fra CNN viser.
Trump er en stærkere leder end Clinton, mener vælgerne. Til gengæld mener ikke færre end 56 procent, at Clinton er mere rolig end Trump, hvilket er vigtigt for en præsident med fingeren på atom-knappen. Og når det drejer sig om præsidentens egentlige job – at være øverstbefalende for de væbnede styrker - står Clinton også højest med hele 51 procent mod Trumps 39 procent. Og vælgerne mener også, at Clinton generelt udviser en bedre dømmekraft end Trump. Men de stoler alligevel ikke på Clinton, når det drejer sig om de to største valgtemaer: Økonomi og kampen mod terror. Der står Trump stærkest.
Nu er der fem måneder til valget, og kampen bliver uden tvivl hård. Og det er helt andre vælgere, der nu kommer på banen, siger begge partiers strateger. For et primærvalg er noget helt andet end det egentlige valg. Det er både mere kompliceret og kræver langt flere ressourcer, hvis man skal igennem det, Trump og Clinton skal igennem de kommende fem måneder.
Og på ressourceområdet halter Donald Trump langt bagefter. Hillary Clinton har ti gange så mange medarbejdere i marken som Trump. Han har indtil nu klaret sig med godt 60 medarbejdere mod Clintons langt over 650 medarbejdere. Clinton har en pengetank på mindst 42 mio. dollar mod Trumps 1,3 mio. Det sidste er alvorligt, for hvis ikke Trumps pengetank i de kommende tre til fire uger bliver fyldt op, og han får hyret en masse nye folk rundt om i de amerikanske stater, så kan han alene af den grund tabe valgkampen.
Trump sagde i ugens løb, at hvis ikke han fik de republikanske donorer tilbage i folden, så ville han fortsætte med selv at betale.
»Jeg har ærlig talt mere besvær med nogle af personerne i partiet. De ønsker ikke at komme ud af busken. Hvis det fortsætter, så vil jeg gøre, som jeg gjorde i primærvalgkampen. Låne pengene til min egen valgkamp,« som han udtrykte det.
For det var det, Trump gjorde. Lånte pengene til valgkampen til sig selv, hvilket der sådan set intet ulovligt er i. Men til gengæld kan han trække det fra i sit store forretningsimperium, som både består af fly, hoteller og vingårde og andre forretningsområder, som betyder, at han et langt stykke hen ad vejen kan være »selvforsynende«.
Men Republikanerne er mere end bekymretde over, at pengene ikke flyder så rigeligt, som de plejer i denne del at valgkampen, især fordi Clinton-kampagnen over for blandt andet The New York Times har antydet, at Clinton i de kommende måneder vil sprede sin valgkamp til samtlige delstater i USA og ikke kun gå efter de såkaldte svingstater, der kan gå til den ene eller den anden side under valget.
Det vil sige, at Clintons kampagne også vil være aktiv i de republikanske højborge, og det kan give nogle flere stemmer. Under alle omstændigheder vil en sådan kampagne være en trussel for Trump, som lige nu hverken har midlerne eller personerne til at føre en effektiv kampagne i mere end nogle enkelte stater.
»Trump tror, at han kan blive ved at køre et lavt budget, fordi han er sikret sendetid hos de store TV-stationer. Han glemmer helt, at hvis han vil ud i de mindre samfund, så skal han også satse på TV-reklamer og lokale annoncer. Ellers når han ikke ud der, hvor det i sidste ende vil betyde noget,« siger en valgstrateg i Washington D.C. til Berlingske.
Så intet er givet endnu for nogen af kandidaterne. Og meningsmålingerne viser, at vælgerne knap nok er begyndt at få deres faste kandidat på plads, især ikke fordi de to kandidater er så upopulære, som de er. Men efter konventerne i juli går det for alvor løs.
