Trump har kun en teoretisk chance for at vinde, og spørgsmålet er i højere grad: Hvad vil republikanerne gøre efter et nederlag? Græsrødderne vil formentlig blive endnu mere radikale og xenofobiske - og moderate republikanere taler om at danne et nyt parti.
Senator Ted Cruz er rasende disse dage. Han var Donald Trumps nærmeste rival under det republikanske primærvalg, og som han for nyligt spurgte:
»Hvorfor kom afsløringerne ikke under primærvalget? Hvorfor først nu?«
Cruz og hans tilhængere forsøger at opbygge en konspiration om, at de venstreorienterede medier sad på afsløringerne, fordi de ville have Trump som kandidat. Og så ville de bruge afsløringerne imod ham senere, og det er, hvad vi ser nu, hvor den amerikanske valgkamp drukner i sex-anklager mod Trump og chok-videoer med Trump.
Natten til torsdag dansk tid fortalte fem kvinder uafhængigt af hinanden, hvordan Trump havde forgrebet sig seksuelt mod dem, og torsdag fortalte endnu en kvinde om det.
Men Cruz' konspiration halter, for der var under primærvalget slemme historier om Trumps seksuelle fortid, og gråskæg i partiet advarede mod ham af præcis den grund. Men de republikanske primærvælgere var ligeglade. De var så forhippede på at få Trump, at de ignorerede modkørende trafik, røde lys og blå blink i bakspejlet. Han appellerede så intenst til deres følelser af tab og offergørelse, at alt andet blev aldeles underordnet.
Og hans tilhængere ser stadig sådan på ham. På sociale medier hævede de, at kvinderne lyver, at Trump kun gjorde, hvad andre mænd gør, at Bill Clinton er meget værre, og hvorfor hører vi ikke noget om Clintons emails og Wikileaks? Præsidenten for det højrereligiøse Liberty University, Jerry Falwell Jr., gik således på CNN og blev direkte spurgt, om han stadig ville stemme på Trump, hvis det viste sig, at Trump forgreb sig seksuelt på kvinder. Hans svar var: Ja.
Det illuminerer i en nøddeskal det republikanske partis problem.
Impotens
For i øjeblikket har Trump kun et teoretisk håb om at vinde præsidentvalget, og hvis han taber - og taber så læsterligt, som tallene tyder på - vil nederlaget normalt i et parti førte til selvkritik. Normalt vil besindelsen tage over, og et parti vil tage bestik af tre nederlag i træk og lektionen fra Trump og gøre sig bredere og mere inkluderende over for trenden i demografien.
Men vil græsrødderne lytte til sådan en besindelse, spørger analytikeren Paul Waldman torsdag i The Week, og han er skeptisk. »Hvis du er en græsrod, vil du nok være rystet af valgresultatet. Men samtidigt vil du se alle de ting, som du var rasende over før valget - de er der stadigvæk: Immigranter; muslimer; kvinder, som tror, at de kan bestemme: en verden, som ikke er så simpel og velordnet som dengang, du var barn. Det vil alt sammen stadig være der og håne din impotens over for historiens tidevand.«
Læg dertil, at græsrødderne under hele valgkampen har fået tudet ørerne fulde af argumenter om, at valget var fikset, at medierne beskyttede Hillary, at Wikileaks beviste en global sammensværgelse, at de intellektuelle, domstolene, jøderne og FN var efter dem, og at selv mange af deres egne republikanske politikere var med i konspirationen.
Så sandsynligheden taler for, at de republikanske græsrødder vil gøre, hvad de har gjort efter hvert et nederlag. De vil konkludere, at hvis de blot er endnu mere ideologisk uhindrede, hvis de er uden fodslæbere og dolkestødere som deres egen kongresformand Paul Ryan, hvis de trækker endnu mere til højre, så vil de få den perfekte politik og den perfekte kandidat, og de vil vinde.
Rotter
Donald Trump beviser præcis den »epistemologiske lukkethed,« som den libertarianske Julian Sanchez har kaldt den. Græsrødderne vil ikke lytte, de vil ikke lære. De ignorerede under primærvalget Trumps fortid, fordi de elskede hans hvide identitetspolitik; og de forsvarer nu hans seksuelle overgreb, fordi de hader hans modstander endnu mere end seksuelle overgreb.
Selv efter afsløringen af chok-videoen i weekenden sagde 72 pct. af de republikanske vælgere i en NBC-måling, at partiet fortsat skulle bakke op om Trump. Kun 23 pct. ønskede en anden kandidat, og det har ført til ydmygende optrin mellem aktivisterne og republikanske politikere. Tag senator Deb Fischer fra Nebraska.
Før offentliggørelsen af videoen støttede hun Donald Trump. Efter offentliggørelsen opfodrede hun lørdag ham til at trække sig. Men efter aktivisterne kimede hende ned og demonstrerede mod hende, oplyste hun tirsdag, at hun fortsat støttede ham. Fire andre kongresmedlemmer har foretaget samme tur-retur-tortur.
Derfor er Paul Waldmans spørgsmål relevant - hvad vil det republikanske parti gøre efter det sandsynlige nederlag - men svaret er ikke så svært, som han gør det til.
De vil møde en præsident Hillary Clinton mere endnu mere te-aktivisme og radikalisme, som en republikansk strateg, John Weaver, for nyligt sørgmodigt konstaterede. Weaver er politisk rådgiver for guvernør John Kasich i Ohio, og både han og Kasich kæmper for et bredere, mere moderat republikansk parti. Men Weaver er ved at miste troen på, at det kan lade sig gøre, og tirsdag tweetede han et brutalt mundhed, som lyder som opfordringen til at stifte et nyt konservativt parti. »Somme tider er laden så inficeret med rotter, at man er nødt til at brænde den ned og begynde helt forfra,« skrev han.
Så er tonen i partiopgøret slået an.
