Flere japanske kystbyer blev beordret evakueret som følge af skælvet, men myndighederne har nu afblæst advarslen.

JAPAN: Japanske myndigheder har sent fredag aften dansk tid afblæst en tsunami-advarsel, der blev sendt ud i kølvandet på et kraftigt jordskælv ud for kysten tæt på det japanske atomkraftværk Fukushima.

Det oplyser den nationale japanske TV-station NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jordskælvet, der blev målt til 6,8 Richter, ramte tidligt lørdag morgen japansk tid, og det udløste en mindre tsunamibølge på omkring 20 centimer, men altså ikke noget, som medførte større skader.

I forbindelse med jordskælvet blev der også udsted evakueringsordrer i flere kystbyer i det område, som blev hårdest ramt under det omfattende jordskælv i marts 2011, hvor 19.000 mennesker mistede livet efterfølgende.

BNB/Reuters