Angreb på syriske regeringsstyrker vil udløse militær konfrontation, advarer Moskva. Advarslen er også rettet mod Danmark, siger russisk ekspert.
Tonen er hvas, men budskabet er næsten endnu skarpere.
Den amerikansk-ledede koalition i Syrien kan se frem til en direkte militær konfrontation med stormagten Rusland, hvis vestlige styrker vover at rette våbnene mod Bashar al-Assads regeringsstyrker.
Sådan lyder budskabet fra Rusland efter sammenbruddet i forhandlingerne med USA om det borgerkrigshærgede Syrien.
Det russiske forsvarsministerium advarer i skarpe vendinger vestlige »brushoveder« og »amatører« mod at tro, at de kan snige sig uden om det russiske antiluftsskyts i Syrien.
»Alle raket- og missilangreb på territorium, der kontrolleres af den syriske regering, udgør en klar trussel mod russiske tropper,« skriver ministeriets talsmand, generalmajor Igor Konasjenkov, i en pressemeddelelse.
Meddelelsen, der blev udsendt torsdag aften, er også henvendt til Danmark. To danske F-16-fly var blandt de koalitionsfly, der deltog i flere missioner 17. september, hvorunder mindst 60 syriske soldater ifølge Rusland blev dræbt. USA, Danmark og Australien har udtrykt beklagelse af angrebet, der skulle have ramt Islamisk Stats positioner.
Den militære logik er i gang
Den seneste advarsel viser, at Rusland ikke stiller sig tilfreds med beklagelser, siger den udenrigspolitiske ekspert Fjodor Lukjanov, der er formand for det russiske Udenrigs- og Forsvarspolitiske råd.
»Den russiske side siger basalt set, at et angreb på den syriske hær vil blive set som et angreb på de russiske styrker,« siger Fjodor Lukjanov til Berlingske.
Advarslen gælder »alle lande, der opererer i området, hvis de vil få den ide at angribe den syriske hær. Det vil blive besvaret med russiske missiler,« siger han.
Den barske udmelding er ifølge ham en reaktion på den fastlåste situation i Syrien og et svar på oplysninger i den amerikanske avis Washington Post, hvor kilder i CIA og Pentagon har luftet muligheden for afgrænsede angreb mod den syriske regeringshær for at dæmme op for bombardementerne af Aleppo.
»Siden den diplomatiske mulighed ikke længere er på bordet, så er der en anden logik i gang. Det er den militære,« siger Fjodor Lukjanov.
Advarslen fra den russiske generalmajor er ikke den eneste skarptslebne melding fra Moskva de seneste dage. Mens vestlige lande har fordømt russiske og syriske styrkers luftangreb, så har det krigshærgede Aleppo kun spillet en birolle i de fleste russiske medier. Her har debatten i stedet fokuseret på en amerikansk diplomat, der efter den russiske regerings mening indirekte har truet russiske byer med »terrorangreb«.
På den baggrund konkluderer det russiske forsvarsministerium, at USA står i spidsen for et »terroristisk internationale«.
Mærkbart hårdere udmeldinger
Et andet ildevarslende skridt kom mandag, da den russiske præsident Vladimir Putin skrottede en russisk-amerikansk nedrustningsaftale om kontrol med lagre af plutonium, der kan bruges til atomvåben. Ifølge Kreml har USA ikke overholdt aftalen. For at den igen kan træde i kraft, kræver Rusland, at NATO trækker tropper ud sine østlige medlemslande, dropper sanktioner mod Rusland og betaler kompensation.
Kravene ligger så langt fra det politisk mulige, at det i sig selv sender et budskab, siger Samuel Greene, leder af Ruslands-instituttet på King’s College i London:
»Det skal vise, at for tiden er Kreml egentlig ikke interesseret i dialog med Vesten.«
Tonen i Ruslands diplomatiske udmeldinger er blevet mærkbart hårdere de seneste måneder. Udenrigsministeriets talsperson, Maria Sakharova, kalder jævnligt vestlige regeringers handlinger for »fascistiske«. De verbale lussinger til Vesten er dog primært henvendt til det hjemlige publikum, mener Samuel Greene.
»Hvis man vil sende et budskab til befolkningen derhjemme, så bruger du retorik, der får dig til at lyde magtfuld,« siger han.
Problemet går begge veje
Fjodor Lukjanov er også bekymret for den hårde retorik. Men problemet er gensidigt, siger han med henvisning til vestlige anklager om, at Rusland begår krigsforbrydelser i Aleppo.
»Det er forfærdeligt med denne retorik. Men det er et faktum. Vi må forstå alvoren i situationen og være så forsigtige så muligt.«
Set fra Moskva ville det være katastrofalt at blive involveret i direkte konfrontation med koalitionsstyrker, siger både Lukjanov og Samuel Greene.
Russiske militæreksperter har de seneste måneder klaget over Bashar al-Assads uduelige tropper. Med sit begrænsede militært engagement forestiller Moskva sig ikke, at man får det sidste ord i Syrien, siger Samuel Greene.
»Tilstedeværelsen er meningsfuld men ikke specielt stor. En konfrontation med USA er helt uden for dens kapacitet. Men risikoen er, at der sker fejl. Det kan udløse noget, ingen ønsker. Og derfor tror jeg virkelig, at dette er ren retorik. Det sender en besked til den russiske befolkning om, at vi har en stærk præsident, som kan sende en stærk besked til amerikanerne,« siger Samuel Greene.
