Ukraine har allerede forsøgt sig et par gange mod det prestigefyldte russiske mål – og det har man tænkt sig at gøre igen.

Snart.

»Vi gør det i første halvdel af 2024,« som en anonym ukrainsk efterretningskilde siger til The Guardian.

Der er tale om Krimbroen, der forbinder den russisk besatte Krimhalvø med det russiske fastland.

Den mere end 18 kilometer lange Krimbro blev bygget i rekordtempo fra 2016-18, efter den ulovlige russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014. Den forbinder Krim med den russiske Krasnodar-region.
Den mere end 18 kilometer lange Krimbro blev bygget i rekordtempo fra 2016-18, efter den ulovlige russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014. Den forbinder Krim med den russiske Krasnodar-region. Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Et angreb mod den den mere end 18 kilometer lange passage over Kertjstrædet betegnes ligefrem som »uundgåeligt« ifølge kilden.

Det har Ukraines militære efterretningstjeneste, HUR, som nævnt prøvet før.

Mest spektakulært i oktober 2022 da en bombe på en lastbil skabte stor skade, hvor flere sektioner af vejbanen røg i vandet.

I sommeren 2023 var det havdroner, der ødelagde dele af bygningsværket.

Den mest voldsomme ukrainske angreb på Krimbroen fandt sted i oktober 2022.
Den mest voldsomme ukrainske angreb på Krimbroen fandt sted i oktober 2022. Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nu lyder det, at HUR-chefen Kyrylo Budanov allerede har »de fleste midler til at udføre opgaven« klar. 

Og det skulle være efter en plan godkendt af den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. 

Udmeldingen om et potentielt attentat mod Krimbroen kommer efter, at Ukraine i den seneste tid har udført en stribe droneangreb mod en lang række russiske olieraffinaderier samt en enkelt dronefabrik.

Endda mere end 1.000 kilometer bag frontlinjen og altså dybt inde i Rusland.

Også i juli 2023 lykkedes det for Ukraine at ramme Krimbroen.
Også i juli 2023 lykkedes det for Ukraine at ramme Krimbroen. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg vil bestemt tro, at det her bare er begyndelsen på en kampagne. For det her er en måde at ramme Rusland, hvor det gør rigtig ondt,« som militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen i den forbindelse sagde til B.T.

For de angreb har ikke kun gjort synlig fysisk skade på de pågældende mål. Det er også gået ud over den russiske økonomi og ikke mindst forsyningslinjerne til fronten i Ukraine.

Det samme vil ødelæggelsen af Krimbroen udløse.

For den er særdeles afgørende for den russiske hærs evne til at transportere våben, ammunition og andre forsyninger til både Krim og resten af frontlinjen i den sydlige del af Ukraine.

Bliver man afskåret fra at benytte den 'sikre' adgang over Kertjstrædet, skal man i stedet transportere gods via ruter ubehageligt tæt på frontlinjen i de russisk-besatte områder.

Spørgsmålet er så, hvordan Ukraine har tænkt sig at slå til mod Krimbroen.

For efter de tidligere angreb har Rusland forstærket sikkerheden i området markant både til lands, til vands og i luften.

Svaret vil muligvis komme inden for få måneder.