Videoen fra den ukrainske hovedstad, Kyiv, viser skræmte skolebørn, der løber for livet under et nyligt russisk missilangreb på storbyen.
Den er et uhyggeligt billede på den situation, Ukraine står i netop nu. De er hårdt presset af Rusland. På adskillige fronter. Og hvis der ikke sker noget snart, kan det gå helt galt.
»Der er ingen tvivl om, at Ukraine er under pres,« lyder den indledende kommentar fra den danske militærekspert og Rusland-kender Claus Mathiesen, der er studielektor ved Forsvarsakademiet.
Mens verdens opmærksomhed de seneste dage har været rettet mod det terrorangreb, som blev begået i en forstad til Moskva med mindst 137 dræbte, har krigen i Ukraine taget nogle drejninger.
Efter Ukraine igennem flere måneder har beskudt Ruslands olie- og gasinfrastruktur, så kom det brutale modsvar fra russisk side, da missiler regnede ned over store dele af Ukraine de seneste dage.
Den østlige storby Kharkiv blev ramt og efterladt uden elektricitet.
I den vestlige del af landet blev området omkring Lviv udsat for missiler – et af dem nåede sågar kortvarigt ind i Polen.
I Zaporizjzja blev landets største dæmning og hydroelektriske installation ramt og beskadiget.
Og i Kyiv måtte skolebørn flygte i panik, da russiske missiler ramte veje og boligblokke.
Samtidig har Rusland de seneste uger erobret mindst tre mindre byer i den østlige del af Ukraine.
Ukraine står netop nu i en svær situation, som kun bliver værre, hvis ikke hjælpen udefra snart bliver intensiveret, mener Claus Mathiesen.
»Ukraine er presset på ammunition og mandskab, men også fra de udvidede russiske missil- og droneangreb, hvilket delvist skyldes den ukrainske mangel på ammunition,« siger Claus Mathiesen.
I efterhånden en række måneder har hjælpen fra USA, som syntes uden ende i krigens første mange måneder, tørret ud.
En enorm hjælpepakke er strandet i Repræsentanternes Hus, hvor den republikanske formand, Mike Johnson, ikke ønsker at sende den til afstemning.
Samtidig har Donald Trump mere end kraftigt signaleret, at bliver han genvalgt som præsident til november, så er det helt slut med støtte til Zelenskyj og co.
Den manglende hjælp fra USA, samt de europæiske landes manglende mulighed for at sende ammunition, kan efterhånden mærkes.
Og det er ikke kun ved fronten.
»På et tidspunkt kunne Ukraine skyde op mod 80 procent af de russiske missiler og droner ned. Nu er de måske helt nede på omkring 20 procent. Det giver et hårdt pres på lokalbefolkningen,« siger Claus Mathiesen med henvisning til selve truslen om at blive ramt af et russisk angreb, men også risikoen for, at elforsyningen i dele af Ukraine rammes med det resultat, at befolkningen må klare sig uden varme og lys.
»Ukraine er også ramt hårdt økonomisk, og de har et enormt underskud på finanserne,« siger Claus Mathiesen.
Selvom krigen længe har været beskrevet som en fastlåst stillingskrig, så har Rusland over de seneste uger formået at tage mindre områder og byer i den østlige del af Ukraine.
Blandt andet har der været meldinger om, at Ivanivske lige vest for Bakhmut er faldet i russiske hænder.
Det samme skal gøre sig gældende med Orlivka og Tonenke, to mindre byer omkring ti kilometer vest for byen Avdijivka, som russerne efter langvarige kampe formåede at erobre tidligere på året.
»Vi kommer i højere grad til at se Ukraine afgive mindre områder som konsekvens af, at de både mangler ammunition og må spare på mandskab,« siger Claus Mathiesen.
På kort bane kan Ukraine godt blive ved med at forsvare sig. Men ser vi længere frem i 2024, så vil problemerne potentielt vokse sig større og større i kampen mod Rusland. Hvis altså der ikke kommer mere hjælp – specielt fra USA.
»2024 bliver et defensivt år for Ukraine. Og det kan de godt klare, hvis ikke Rusland får opbygget en for stor overvægt af mandskab og ammunition. Men får Ukraine ikke støtte, så kan det blive året, hvor krigen afgøres uden at blive afsluttet,« siger Claus Mathiesen.
Uret tikker med andre ord for Ukraine. Ikke bare i kampen mod Rusland, men også i kampen om at få den nødvendige hjælp udefra.
»Hvis ikke Ukraine får mere støtte og mandskab, så står Rusland bedst,« siger den danske ekspert.
