Over mere end to års krig i Østeuropa, over et halvt år i Mellemøsten og senest med Irans angreb på Israel er der blevet stillet spørgsmål ved USA.
Har landet mistet noget af den suveræne militære magt, som USA har besiddet i årtier? Svaret siger en del om situationen i USA, men også resten af verden, lige nu.
USAs tidligere modstander Rusland har angrebet et europæisk land, mens USAs støtte er begyndt at blegne.
USAs fjende Nordkorea har sendt millioner af våben til netop Rusland i krigen mod Ukraine.
USAs fjende Iran har angrebet USAs tætte allierede Israel i et direkte angreb hen over weekenden.
Betyder det, at USA har mistet noget af den suveræne militære magt, som har virket som en afskrækning på landets fjender i årtier. Holdt en slags verdensorden på plads?
Både og, lyder svaret fra en dansk ekspert.
Det er Irans angreb i weekenden faktisk et godt eksempel på.
»Iran viste stor ansvarsbevidsthed ved angrebet mod Israel ved at fortælle, at det var på vej i god tid, så Israel med hjælp fra USA kunne forberede sig. Det viser, at de stadig er bange for USA,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, til B.T.
Ser man på reel militærstyrke, så er USA – som det har været tilfældet siden Sovjetunionens fald – med længder verdens suverænt største militære magt.
Det har i årevis virket som en afskrækkende faktor på eventuelle fjender af venner rundt om på kloden.
Men alligevel har eksempelvis Rusland med sin invasion og krig mod Ukraine alligevel formået at få sat spørgsmålstegn ved USAs militære hegemoni, da den ellers tidligere ubetingede støtte til en demokratisk stat mod en stor modstander vakler gevaldigt.
Samtidig kunne en eventuel storkrig i Mellemøsten få USAs ikke uendelige ressourcer til at blive endnu færre.
For Peter Viggo Jakobsen har det dog intet at gøre med, om USA fortsat er verdens stærkeste militære magt.
»USA er med afstand den stærkeste militære magt i verden. Når der alligevel er lidt spørgsmålstegn ved USA og lidt skyer på himlen, så handler det ikke om deres militære formåen, men om at USAs politiske system er dysfunktionelt, så de eksempelvis ikke kan blive enige om støtte til Ukraine,« siger den danske ekspert.
Han henviser til, at en stor hjælpepakke til Ukraine, Israel og Taiwan stadig efter flere måneder er strandet i den amerikanske Kongres, hvor den Trump-venlige formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, blokerer for en afstemning.
Hjælpepakken fra USA på adskillige hundrede milliarder kroner kan fortsat ende med at blive stemt igennem.
Men indtil da er det i stigende grad et USA, som har svært ved at vise sin militære overmagt rundt omkring i verden.
Og så alligevel ikke.
For da Iran i sidste uge gjorde det klart, at de ville angribe USAs nære allierede Israel, så kom assistancen uden tøven.
»USA kan stadig levere. Det så vi med den meget hurtige støtte, de ydede til Israel i weekenden,« siger Peter Viggo Jakobsen.
