Mindst 50 personer blev dræbt ved et terrorangreb i Orlando. Denne gang ramte det de homoseksuelle midt i en sommerfest.
Den 29-årige Omar Mateen var velforberedt, da han ved totiden natten til søndag gik ind på den homoseksuelle natklub »Pulse« i byen Orlando i Florida.
02.02 lød de første skud gennem nattemørket, og tidspunktet og datoen er vigtig at huske. For det vil sætte nogle markante spor i amerikanernes bevidsthed, på samme måde som 11. september 2001 gjorde det. USA blev igen ramt af terror. Og intet vil blive som før.
Han havde våbenlicens. Han havde et gevær og en pistol med sig. Han var veltrænet i at bruge mange typer af våben. Og han gik målrettet efter at dræbe så mange som muligt.
Det sidste lykkedes. 50 personer blev ofre for hans vanvid, da han gik ind i klubben og angiveligt med en stor latter skød gæsterne en efter en.
»Det var forfærdeligt. Skrigene og råbene gik klart igennem larmen fra musikken. Det gjorde lyden af geværet ikke. Men skrigene og råbene. Dem hørte man tydeligt,« siger en af de overlevende til den amerikanske TV-station CBS.
Gerningsmanden i politiets søgelys
På et eller andet tidspunkt lige efter klokken 05.00 om morgenen var det overstået. Politiets SWAT-team satte en stopper for myrderierne. Ved en afledningseksplosion rykkede op mod ti politifolk ind for at stoppe drabene. Gerningsmanden blev dræbt. En politimand blev lettere såret, reddet af sin skudsikre vest.
Men hvem var den gale mand? Han var muslim, hvilket fik alle alarmklokker til at bimle. Han var amerikansk statsborger. Han var født i New York af afghanske forældre og boede nu i nærheden af Fort Pierce i forstaden Port St. Lucie i Florida cirka to timer fra Orlando.
Han havde på en eller anden måde en radikal tilknytning, som politiet udtrykte det, hvilket plejer at være kodeordet i USA for Islamisk Stat. Og han var i politiets søgelys, men ikke nok til, at der var en regulær politiundersøgelse i gang. Han kunne tilsyneladende uforstyrret arbejde videre for et sikkerhedsfirma, trods det at man havde mistanke til ham. Det var heller ikke et problem at få en våbentilladelse. Så han havde redskaberne til at udføre sin terrorhandling, ganske som Islamisk Stat flere gange har truet med. For terrororganisationen har fra dens hovedkvarter i Raqqa i Syrien flere gange advaret om, at amerikanerne kunne vente en række aktioner, der ville »sprede skræk og rædsel«.
Og denne her aktion var lige præcis den type, amerikanerne har frygtet mere end noget andet. En tilfældig dag. Et tilfældigt sted. En tilfældig mand. En amerikansk statsborger. En aktion der ikke krævede noget som helst andet end et par våben og uanede mængder af ammunition. Og ikke mindst en aktion, der var rettet mod det homoseksuelle samfund, som Islamisk Stat hader.
»Vi ved, at Islamisk Stat henretter homoseksuelle, så det her er skåret ud af en sådan drejebog«, siger den amerikanske senator Marco Rubio, som selv er valgt i Florida.
Ingen ved dog med sikkerhed, om Omar Mateen havde forbindelser til Islamisk Stat, men politikilder siger til flere amerikanske medier, at han har aflagt en ed til Islamisk Stat.
Han har derfor været under overvågning for radikalisme, og tilsyneladende har man holdt øje med ham på grund af konkrete handlinger formentlig på internettet. Derfor bliver hans computere og andet også gennemundersøgt lige nu.
Den værste terror siden 2001
Der er ganske få muslimer i USA. Cirka 3,3 millioner. Måske lidt flere. De fleste bor i Michigan eller i Minnesota. Det sidstnævnte sted er det, der har den største koncentration af somaliere, og det er også der, der har været mest radikalisering og unge, der blandt andet søgte til Somalia for at kæmpe side om side med terrorgruppen Al Shabaab. Men også Islamisk Stat har haft tag i de unge fra det område.
Terroraktionen i Orlando er den værste, der har ramt USA siden 11. september 2001, hvor over 3.000 mennesker blev dræbt. For kun seks måneder siden udførte et muslimsk ægtepar en terroraktion mod en julefest i San Bernardino i Californien. 14 mennesker blev dræbt ved den lejlighed, og kvinden i forholdet var som voksen kommet til USA fra Pakistan med en radikaliseret islamisk holdning og var blevet gift med en amerikaner med pakistansk baggrund. I hjemmet fandt politiet masser af våben og sprængstoffer, hvilket viser, at de havde planer om yderligere aktioner.
Homoseksuelle fester
I Orlando havde 320 personer samlet sig i diskoteket for at feste. Flere steder i USA blev der netop i denne weekend holdt Gay Parades, og ugerne i juni er fyldt op med fester, hvor de homoseksuelle mødes. I Orlando var der ikke en Gay Parade, men de amerikanske TV-stationer har både sidste weekend og denne weekend transmitteret fra de mange gadefester i Washington D. C., i Brooklyn og i Los Angeles for blot at nævne enkelte storbyer, hvor der blev festet igennem.
Politiet er ikke i tvivl om, at han gik målrettet efter homoseksuelle. Stedet var kendt for at være et samlingssted for homoseksuelle, og netop denne lørdag aften var det planlagt, at flere store navne skulle optræde. Faderen til gerningsmanden benægter, at han var religiøs, men siger, at han oplevede to mænd, der kyssede foran hans hustru, og det havde gjort ham vred. Uanset hvad motivet har været, vil den unge mand være et symbol på islamisk terrorisme for mange amerikanere.
Politiet fik først sat en stopper for myrderierne tre timer efter, at det hele begyndte. Og et af de mange spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen, er, hvorfor de ikke gik ind før, og hvorfor de ikke kunne forhindre ham i at gå ind i diskoteket under den skudveksling, der angiveligt fandt sted med politiet lige inden, at han gik ind til festen?
Port St. Lucie, som gerningsmanden kom fra. ligger cirka to timer fra Orlando, så Omar Mateen har nøje udset sig stedet. Og den første antydning af, at politiet tog det ekstreme islamiske spor alvorligt, var, at Orlandos politichef var flankeret af en imam, da han holdt sin pressekonference for at understrege, at ganske vist var gerningsmanden muslim, men at det muslimske samfund i Florida ikke støtter den slags handlinger.
Om det formilder de politiske vinde er derimod stærkt usikkert. Præsidentvalgkampen vil i de kommede dage, uger og måneder skifte fokus fra økonomi til terror, for amerikanerne er opskræmte efter aktionen i San Bernardino og endnu mere rasende efter terroraktionen i går nat.
Det rigtige tidspunkt for Trump
Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har flere gange forlangt stop for al muslimsk indrejse i USA – et udsagn der nu kommer til at stå stærkt i præsidentkampagnen, hvor hans politiske modstander, Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, har udtalt, at Trump er gal, når han kræver det.
Internationalt har det også vakt opsigt, men politiske iagttagere i USA siger, at den her terroraktion kommer på det helt rigtige tidspunkt for Trump. Han er nemlig presset, efter at han i sidste uge kom med racistiske udtalelser om en dommer, der var kommet med en delkendelse i en sag, Trump har kørende ved domstolene, og som gik imod den republikanske præsidentkandidat.
Trump har været så meget i defensiven, at han to gange siden har talt efter et nøje overvejet manuskript, hvilket han normalt aldrig plejer. Han har haft enorm succes med at tale impulsivt til sine tilhængere og skælde ud på en række forhold, som han mener trænger til en revision i det amerikanske samfund.
Ulovlig indvandring, islamisk terror, handelsaftaler og ikke mindst at skaffe arbejdspladser i USA. Men nu får hans tidligere udsagn om muslimer og indrejse i USA givetvis medvind i en befolkning, som er træt af konstant at være udset til at være i terrorens søgelys ikke mindst efter de to krige i Irak og i Afghanistan.
Og det er ikke kun på landsplan, at der er valg i USA. Også lokalpolitikerne er på valg, og derfor vil denne terroraktion komme til at præge valgkampen på alle niveauer, og alle kandidaters strategier vil tage det faktum, at 50 mennesker er blevet dræbt af en amerikaner med afghanske rødder med ind i deres overvejelser.
Trump selv har holdt sig tilbage på Twitter. Men på alle planer arbejdes der på højtryk for at finde det rigtige svar på en forfærdende situation.
I mellemtiden vil der mandag morgen igen være kø foran våbenforretningerne for at købe et våben, så man kan beskytte sig selv. Og ingen politiker vil formentlig i denne valgkamp åbne denne flanke igen med baggrundstjek, som åbenbart ikke har hjulpet i denne situation.
