UKRAINE: Samtidig med at Rusland kategorisk benægter, at man hverken forsyner de prorussiske oprørere i Ukraine med våben eller sender soldater over grænsen, siger en talsmand i det amerikanske udenrigsministerium torsdag aften, at USA ligger inde med beviser på, at Rusland affyrer artilleri mod ukrainske militærpositioner.

Den opsigtsvækkende erklæring blev torsdag ifølge Reuters afleveret af talsmanden, Marie Har, fra det amerikanske udenrigsministerium med ordene:

»Vi har nye beviser på, at Rusland har i sinde at levere kraftigere raketudstyr til oprørsstyrkerne i Ukraine, og vi har beviser på, at der fra Rusland bliver affyret artilleri for at ramme ukrainske militærstillinger.«

Talsmanden afviste at følge sin erklæring op med oplysninger om, hvilke informationer der ligger til grund for beviserne.

Bemærkningen faldt også netop, som EU besluttede at føje russiske 15 personer og 18 firmaer til den nuværende sanktionsliste,

Tidligere torsdag citerede Reuters en ukrainsk oprørsleder for, at oprørerne rent faktisk rådede over BUK-missiler, som det, der formentlig skød det malaysiske passagerfly ned, og at missilsystemet var sendt retur til Rusland for at slette sporene.