Hvis Cruz taber i Indiana tirsdag, bliver det næsten umuligt at standse Trump, og så begynder partiets topfolk at indse, at slaget er tabt.
Valget i Indiana tirsdag bliver helt afgørende for Det Republikanske Partis to spidskandidater, Donald Trump og Ted Cruz. Hvis Donald Trump vinder, så er vejen banet for, at han bliver partiets kandidat ved konventet i juli. Taber han, kan Cruz stadig drømme om at sabotere mangemilliardærens forsøg på at blive den endelige præsidentkandidat ved at tvinge partiet ud i et kampvalg på konventet.
Hvis Trump ikke har de 1.237 delegerede, der skal til for at få kandidaturet uden kampvalg, så skal partiet ud i en opslidende runde af afstemninger, indtil en af kandidaterne har 1.237 delegerede bag sig. Og i det tilfælde kan det lige så godt blive Trump, som det kan blive senatoren fra Texas, Ted Cruz, eller guvernøren fra Ohio, John Kasich, for den sags skyld.
Republikanske partifolk, som Berlingske har talt med i Indiana, siger samstemmende, at de aldrig nogensinde tidligere har haft en sådan interesse i deres delstat for et valg. Folk står i kø for at lade sig registrere, og det er umuligt på forhånd at sige, om det bliver Trump eller Cruz, der løber med sejren.
Usædvanlig stemmeprocent
Der er ikke mange, der interesserer sig for John Kasich ud af de mange vælgere, der melder sig lige nu. Han er – siger ledende partimedlemmer – de etablerede republikaneres kandidat. Det er folk, der allerede er registrerede og er aktive i partiet og har været det i mange år.
I hovedstaden Indianapolis siger et ledende medlem på partihovedkvarteret, at de i de seneste døgn har fået flere tusinde henvendelser fra folk, der aldrig nogensinde tidligere har stemt. Og det er de sædvanlige personer. Vrede mænd, der har fået nok af politikerne i Washington og vil have nye ansigter til at rydde op i den bureaukratiske jungle, som lovgivningen i Washington anses for at være.
»Folk er rasende over, at der ikke er sket nogetsomhelst lovgivningsmæssigt på føderalt plan i mange, mange år. Små virksomheder segner under en bureaukratisk byrde både i forhold til skattevæsenet, miljømyndighederne og ikke mindst den nye sygesikringsreform, som kræver, at selv mindre arbejdsgivere betaler ind til sygeforsikringer, der strider imod deres overbevisning«, siger et ledende partimedlem og henviser til den såkaldte Obama-care, hvor arbejdsgiverne skal betale til en sygeforsikring, som også giver ret til at få betalt abort eller betalt prævention.
»Det her er en kristen stat, og det er noget, der betyder noget for mange arbejdsgivere. De vil ikke betale til at finansiere en forsikring, der strider mod deres overbevisning«, siger det ledende partimedlem.
Derfor har både Trump og Cruz en bred opbakning i Indiana, selv om løbet mellem de to er meget tæt.
En anden partileder i den sydlige del af delstaten siger til Berlingske, at Cruz er den foretrukne kandidat uden for hovedstaden, fordi han er konservativ, og fordi han er bibelstærk. Cruz er en troende mand. Men han vil først og fremmest sikre, at den amerikanske forfatning overholdes, og at folks personlige frihed genetableres. Det har det ifølge de lokale partimedlemmer knebet genvaldigt med under Obama.
Som en af dem siger:
»Under Obama har præsidenten den ene gang efter den anden brugt retten til at anvende de såkaldte ’executive orders’ – det vil sige at gennemtvinge beslutninger uden om Kongressen.«
Det har ifølge Det Republikanske Partis lokale ledere totalt undermineret hele tanken bag USA og individets frihed og delstaternes selvbestemmelse.
»Man skal ikke undervurdere vreden blandt folk efter otte år med Obama og så de seneste fire år med George W. Bush. Ja, også de seneste fire år med Bush var et mareridt for alle, fordi det var der, grunden til finanskrisen blev lagt. Når man så lægger alle udgifterne til krigene i Irak og Afghanistan sammen med en høj arbejdsløshed, og der er ingen, der gør noget ved det, så har man en farlige cocktail af frustrationer. Men det er Obama, der har været hovedproblemet«, siger partilederne ikke uventet.
Ifølge Ted Cruz' far - Rafael Cruz - er hans søn blevet udvalgt af Gud til at blive præsident i USA. Artiklen fortsætter under videoen.
Ude af øje, ude af sind
At den republikanske præsident George W. Bush også er upopulær i republikanske kredse, er ikke en overraskelse. Han har ikke været nævnt af sine partikolleger, siden han forlod Det Hvide Hus i januar 2009, og han bliver sjældent inviteret til nogle af partiets store sammenkomster.
Men lige efter valget i Indiana kommer der den 7. juni en række primærvalg i store stater som Californien og i New Jersey, hvor rigtig mange delegerede også er på spil.
Men afhængig af valget i Indiana spiller de en større eller en mindre rolle. Hvis Trump ikke vinder i Indiana, bliver der kamp fra stat til stat indtil konventet.
Ted Cruz har allerede forberedt sig på de næste slag ved at udnævne en vicepræsidentkandidat. Det blev den tidligere direktør for Hewlett-Packard, Carly Fiorina, som også stillede op som præsidentkandidat, men opgav, fordi hun aldrig vandt nogen stater.
Hvem, der skal være Trumps vicepræsidentkandidat, vides til gengæld ikke. Ingen står i kø for at blive det nu, siger partikilder til Berlingske.
Men hvis han vinder Indiana tirsdag, så begynder folk at sluge kamelen og acceptere Trump, mener mange. Og så bliver der rift om at være hans makker.
