Truslen mod styret i Etiopien er nu så alvorlig, at premierministeren selv griber til våben.

Abiy Ahmed har iført sig uniform og er draget til fronten for at lede regeringens tropper i krigen mod oprørerne fra nord.

Det oplyser Etiopiske statsmedie, Fana News.

Er du i Etiopien? Så send en mail til jvla@bt.dk

45-årige Abiy Ahmed er tidligere soldat, og som en konge i middelalderen stiller han sig nu i spidsen for sine soldater i et forsøg på at holde oprørerne fra at indtage hovedstaden Addis Ababa.

»Tiden er inde til at lede landet med offer. De som vil være blandt de etiopiske børn, der vil blive hyldet af historien, vil rejse sig for deres land i dag. Lad os mødes på slagmarken,« udtalte han i et tweet, der blev udsendt mandag.

Borgerkrigen har hærget i Etiopien siden Abiy Ahmed i november 2020 sendte tropper til den nordlige Tigray region for at nedkæmpe den lokale oprørsgruppe, Tigray Peoples Liberation Front (TPLF).

Præsidenten lovede befolkningen en hurtig sejr, men i slutningen af juni var det lykkedes TPLF at generobre det mest af Tigray, og siden er de rykker ind i naboregionerne Afar og Amhara.

Soldater fra Ethiopian National Defence Forces (ENDF) fotograferet under træning nær byen Gondar. (Photo by Amanuel Sileshi / AFP)
Soldater fra Ethiopian National Defence Forces (ENDF) fotograferet under træning nær byen Gondar. (Photo by Amanuel Sileshi / AFP) Foto: AMANUEL SILESHI
Vis mere

I denne uge tog oprørerne kontrol med Shewa Robit, der ligger kun 220 kilometers kørsels fra hovedstaden Addis Ababa.

Det danske udenrigsministerium har opfordret alle danskere til at forlade landet omgående. De kalder sikkerhedssituationen i Etiopien for »alvorlig og uforudsigelig«.

I 2019 modtog Abiy Ahmed Nobels fredspris. Den fik han, fordi han i 2018 indgik en aftale om fred og venskab med nabolandet Eritrea.

Kritikere mener dog, at aftalen ikke har ændret meget i relationen mellem de to nationer, og Tigray regionen grænser da også direkte op mod Eritrea.

En kampvogn står forladt tilbage nær Mekele i Tigray-regionen efter at være blevet angrebet af oprørere.
En kampvogn står forladt tilbage nær Mekele i Tigray-regionen efter at være blevet angrebet af oprørere. Foto: YASUYOSHI CHIBA
Vis mere

Nu drager fredsprisvinderen i krig, og ved at gøre det, gambler han med sit eget liv, udtaler en ekspert til Al Jazeera.

»Abyi risikerer sit liv, og han risikerer også livet for dem, der kommer til at kæmpe ved hans side,« siger Mustafa Ali, der er formand og medstifter af Horn International Institute for Strategic Studies.

Den etiopiske regering har ikke oplyst, hvor præsidenten befinder sig, eller hvilken rolle han vil have i kamphandlingerne, andet end at han vil lede tropperne.

Mens præsidenten er i krig, vil landets vicepremierminister Demeke Mekonnen Hassen varetage hans arbejdsopgaver i regeringen, oplyser Fana News.