»Tilsyneladende var han udbrændt, havde en depression,« fortæller en kvinde til avisen Frankfurter Allgemeine om den 28-årige Andreas Lubitz, der var andenpilot på det Germanwings-fly, der tirsdag blev pulveriseret mod en bjergvæg i alperne.
Kvindens datter var ven med Andreas Lubitz, der ifølge de franske myndigheder angiveligt med vilje styrede flyet mod bjergvæggen, så han selv og de 149 andre ombord omkom øjeblikkeligt ved sammenstødet. For en del år siden fortalte han datteren, at han på grund af en depression holdt pause i sin pilotuddannelse.
Det kan meget vel være netop den pause, som Lufthansas direktør Carsten Spohr til et pressemøde, kaldte »en længere timeout« uden dog at give nærmere detaljer om, hvorfor den unge Andreas Lubitz dengang havde brug for en pause.
Et tilbagefald til depression kan forklare Andreas Lubitz’ formodede selvmord i tirsdags. At begå selvmord på en bemærkelsesværdig måde er ikke usædvanligt, det viser en forskningsrapport om selvmordsturisme fra New York Academy of Medicine fra 2006.
Et flertal af de selvmordere, der vælger at dø ved en populær turistattraktion frem for i deres eget hjem, er mænd. Og et flertal af dem er i aldersgruppen 25-35 år. Præcis som Andreas Lubitz.
Det spektakulære valg af selvmordsmetode kan bunde i et ønske om opmærksomhed. Forskning blandt overlevende selvmordere viser, at nogle ønsker at dø på en måde, der giver dem den opmærksomhed, de føler, de ikke fik, da de var i live.
En forklaring på valget af den spektakulære selvmordsmetode, kan være noget så simpelt som tilgængelighed. Flyet og bjergvæggen var ganske enkelt, hvad Andreas Lubitz havde ved hånden. Valg af selvmordsmetode handler ofte om, hvad den enkelte betragter som praktisk og uigenkaldelig, viser forskning.
Og uigenkaldeligt var det, at smadre et rutefly ind i en bjergvæg.
