En uselvisk vandrer endte som dagens mand, selvom det kostede ham livet.

Dagens helt må være den 23-årige Daniel Nguyen fra Californien.

Den tidligere Cal State University Long Beach-studerende blev tirsdag erklæret død, men i døden havde han taget den ultimative gestus med sig, skriver Mirror.

På en vandretur med to kammerater på Mount Baldy, Californien skulle vennerne krydse et speicelt svært stykke bjergsti.

På den snævre og stejle sti mistede den ene af vennerne imidlertid forfæstet, men Daniel Nguyen kastede sig lynhurtig efter vennen og fik hjulpet ham tilbage. I redningsforsøget mistede den 23-årige Daniel Nguyen på tragisk vis selv balancen og styrtede selv i døden mange hundreder meter nede.

Først tre timer efter blev hans lig fundet af redningsfolk - 450 meter nede af bjerget.

Andre læser også:

God for 10 milliarder: Så vildt er livet for Englands rigeste teenager

Se de rørende billeder: Her bliver Morten Resen overrasket af en helt særlig gæst på direkte tv

Daniel Nguyens far, Tao Nguyen, blev interviewet af den californiske tv-station ABC7 umiddelbart efter ulykken, hvor han sagde: »Jeg har fået at vide, at min søn er en helt.«

Et andet familiemedlem, Tina Thomas, fortæller desuden, at Daniel Nguyen døde, mens han gjorde, hvad han elskede: »Han var udendørs, og han reddede sin ven.«