Fugleelskere i New Zealand sørger over tabet af en sule, der i 2013 som den eneste lod sig lokke til at slå sig ned på ubeboet ø blandt 80 betonkopier af artsfæller, som forskere havde opstillet for at tiltrække en hel koloni i håb om at få dem til at yngle.
Nigel er død, og forskere og fugleelskere sørger.
Det er situationen i disse dage i New Zealand, efter beretninger om en ensom sules triste skæbne og død på den ubeboede Mana Island få kilometer ud for den vestlige kyst ved Wellington.
I videoen over artiklen kan du se Nigel forsøge at gøre kur til en bestemt beton-sule, men uden megen held.
Nigel var den eneste, der for år tilbage reagerede på et udspekuleret forskeforsøg på at få en koloni af suler til på ny at slå sig ned og yngle på øen.
Forskerne opstillede et stort antal betonkopier af suler malet så de havde med det karakteristiske gullige hoved og de sorte vingespidser, og samtidig blev der afspillet sule-lyde for at lokke fuglene til øen, der er et forskningsreservat.
I videoen herunder kan du se Nigel, da han stadig var i live, sammen med sine beton-kammerater:
Nigel gjorde Mana Island til sit hjem i 2013 og blev således den første sule på øen i 40 år. Forskerne observerede, at han gjorde kur til en af de i alt 80 betonsuler på øen, mens andre suler havde gennemskuet tricket og holdt sig borte, beretter The Guardian.
Det vil sige indtil for ganske få uger siden, hvor tre rigtige suler slog sig ned på den modsatte side af øen. Men da var Nigel ikke interesseret, og kort tid efter blev han fundet død blandt betonsulerne.
»Jeg tror, det må have været en ret frustrerende tilværelse. Uanset om han var ensom eller ej, fik han i hvert fald ikke noget tilbage, og det må have været en meget mærkelig oplevelse for ham i de mange år, han tilbragte med at gør kur. Mange har følelser for ham, fordi han var i en ret håbløs situation,« siger en af forskerne, Chris Bell, som fandt Nigel død.
Han giver også udtryk for, at Nigels skæbne ud fra et bevaringssynspunkt har været et stort aktiv. Chancerne for at få en koloni til at slå sig ned blev således forøget ved hans tilstedeværelse, fordi suler godt kan lide at bygge reder på steder, hvor der tidligere har været artsfæller.
»Det er virkeligt sørgeligt, at han er død, men han døde ikke for ingenting,« siger Chris Bell til Guardian.
