Internetgiganten Google har misbrugt sin dominans på søgeområdet til at fremme sine egne tjenester. Derfor lægger EU op til at kræve ændringer i Googles måde at drive virksomhed på i Europa, samtidig med at EU nu kaster sig over, om Google på tilsvarende vis misbruger sin styrke på mobilområdet med sit Android-styresystem til ulovligt at forhindre udvikling af konkurrerende mobilsystemer og applikationer.
EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, bekræfter onsdag middag, at EU nu officielt anklager Google for konkurrenceforvridning, og at der lige inden sommerferien vil kunne udskrives en bøde på helt op til 42 milliarder kroner, hvis ikke internetgiganten retter ind.
Vestager: Det vil få følger
Google beskyldes for siden 2008 systematisk at fremme sine egne tjenester og produkter i søgeresultaterne, så internettrafikken kunstigt blev ledt væk fra konkurrerende prissamenligningstjenester og dermed ødelagde konkurrencen, så kunderne ikke nødvendigvis fandt de bedste priser. Omkring 90 procent af alle internetsøgninger i Europa sker gennem Google. Med Android, som Google har stået i spidsen for siden 2005, beskyldes Google for at styre, hvilke programmer producenterne af mobiltelefoner og tavle-PCer kan lægge på udstyret, når det forlader fabrikkerne.
»Jeg er betænkelig ved, om selskabet har givet sin egen prissammenligningstjeneste en uberettiget fordel, hvilket er i strid med EUs kartel- og monopolregler. Google vil nu have mulighed for at overbevise Kommissionen om det modsatte. Hvis undersøgelsen bekræfter vores mistanke, vil det få retslige følger for Google og kræve, at selskabet ændrer den måde, hvorpå den driver virksomhed i Europa,« siger den danske konkurrencekommissær.
Hun har samtidig åbnet en kartelundersøgelse af Googles mobilstyresystem Android.
»Smartphones, tablets (tavlecomputere, red.) og lignende produkter spiller en stigende rolle i vores hverdag, og jeg ønsker at sikre, at de relevante markeder har plads til at blomstre, uden at nogen selskaber begrænser konkurrencen,« slår hun fast.
Aftale var næsten på plads i efteråret
Margrethe Vestagers forgænger i embedet, spanieren Joaquín Almunia, indledte i 2010 en undersøgelse af Google og konkluderede, at Google kan have skadet sine konkurrenter ved at lægge sine egne tjenester og produkter højere op i søgeresultaterne. Google og EU var tæt på at have en aftale på plads sidste efterår, inden EU-Kommissionen blev skiftet ud, men Almunia valgte i sidste øjeblik at springe fra aftalen og overlade det til Margrethe Vestager at spille bolden i mål. Allerede dengang talte hans tyske kommissærkollega Günther Oettinger for meget skrappere sanktioner mod teknologigiganterne - et synspunkt, som Oettinger, der i dag er kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, siden har gentaget.
Android-styresystemet ligger i dag på omkring 83 procent af alle verdens smartphonetelefoner, når de leveres fra fabrikkerne. EU vil blandt andet undersøge, om Google har krævet, at internetgigantens egne tjenester og applikationer skulle installeres på alt nyt udstyr, og om mobil- og tavleproducenter er blevet forhindret i at udvikle og markedsføre ændrede udgaver af Android, som er et såkaldt open source-program og dermed frit tilgængeligt.
EU-Kommissionen har mulighed for at give bøder på op til 10 procent af et selskabs globale omsætning. Det vil for Googles vedkommende kunne medføre bøder på op mod seks milliarder dollars. Og Margrethe Vestager slår fast, at »der for enden af vejen er en bøde« i vente, hvis det ikke lykkes at finde en løsning forinden.
»En fair og objektiv undersøgelse«
EU-Kommissionen understreger, at der ikke er truffet nogen afgørelse endnu. Google har formelt ti uger til at reagere på anklagerne, inden Kommissionen beslutter sig sidst i juni, og Google kan undervejs indkalde til en mundtlig høring og forelægge sine kommentarer.
»Selvfølgelig vil jeg nøje overveje svaret, før jeg afgør, hvad der så skal ske. Der er tale om en fair og objektiv undersøgelse, baseret på fakta, og vi gør det for forbrugernes og for innovationens skyld,« understregede konkurrencekommissæren, da hun ved middagstid fremlagde beslutningen.
De foreløbige undersøgelser viser ifølge Margrethe Vestager, at »dominans på et marked bruges til at skabe dominans på et andet marked«.
Google mener selv at stå med en god sag. Direktør for Google Search, Amit Singhal, mener, at der er »større valgfrihed end nogen sinde tidligere«.
»Derfor er vi med respekt stærkt uenige i behovet for en klagepunktsmeddelelse og ser frem til at forklare vores sag i de kommende uger«.
BNB
