Kupforsøget i Tyrkiet har sendt rystelser igennem NATO. Situationen i det vigtige medlemsland har længe været så skrøbelig, at europæerne og amerikanerne frygter det værste. Kilder i sikkerhedspolitiske kredse siger til Berlingske, at Tyrkiet lige nu er alliancens svageste led.
Landets strategiske position er afgørende for den sikkerhedspolitiske stabilitet i Europa. I forvejen har Tyrkiets kaotiske flygtningepolitik ført til europæisk destabilisering og britisk exit fra EU, siger de værste pessimister i Washington. Og det kan risikere at blive langt værre.
»Ingen stoler på Erdogan, og det her er langt fra overstået. Vi aner ikke, hvad vi står op til i morgen. Det kan blive rigtigt slemt,« siger en sikkerhedspolitisk kilde til Berlingske.
Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har lagt sig ud med Europa og med USA. Den amerikanske præsident, Barack Obamas, forhold til Erdogan er på frysepunktet. Erdogans relationer til en række europæiske lande er præget af mistillid.
Få stoler på Erdogan, som, amerikanerne og europæerne mener, kører sit helt eget løb, men som i sin iver efter magt har svigtet Tyrkiets sikkerhedspolitiske rolle som bufferen i Mellemøsten i en grad, der har vakt mere end almindelig bekymring internt som eksternt.
Tyrkiet blev for blot tre år siden i Washington anset som et eksempel på, hvordan et islamisk land kan udvikle sig demokratisk. Nu er Tyrkiet en, man holder øje med.
»Mange mener, at Erdogan har mistet grebet om sikkerhedspolitikken. Der er utilfredshed med Tyrkiets utætte grænser mod Syrien. Islamisk Stat myldrer ind. Ingen stopper dem, og de begår terroraktioner også i Tyrkiet. Dertil kommer, at Erdogan heller intet gør for at udforme en strategi i Syrien sammen med sine allierede,« siger Soner Cagaptay, forsker ved Washington Institute for Near East Studies til amerikanske TV-stationer.
Og det er netop dét, der er europæernes og amerikanernes hovedproblem. Tyrkiet er med sin enerådende politik med til at skabe mere kaos i Mellemøsten. Der er ikke kontrol med de syriske flygtninge, der krydser grænsen til Tyrkiet.
Tyrkiet har ganske vist tilladt USA og dets allierede at lette og lande fra en base i Tyrkiet, når de skal angribe Islamisk Stat. Men Erdogan har insisteret på, at hovedprioriteten bør være at få fjernet Syriens præsident, Bashar al-Assad, i stedet for at forfølge Vestens strategi med at få knust Islamisk Stat.
Problemet for de vestlige allierede er, at ingen kan trænge igennem til Erdogan med argumenter. Erdogan har et heftigt temperament, og han kan være impulsiv, siger folk, der kender ham. Og hans brutalitet over for systemkritikere gør det heller ikke lettere for Vesten at støtte ham og få et nært forhold til præsidenten.
Så kupforsøget sender yderligere rystelser igennem det internationale samfund. Tyrkiet er afgørende for NATOs strategi både i Mellemøsten og i forhold til Rusland. Men det mislykkede kup har åbnet det rædselsscenarie, at den temperamentsfulde Erdogan er blevet mere usårlig og kompromisløs. Og situationen risikerer at skabe alvorlige sikkerhedspolitiske problemer for europæerne.
