På kun sin anden dag som katolsk overhoved var pave Frans lige ved at gå på næsen.

I et rum fyldt med katolske kardinaler, der hyldede ham, snublede pave Frans ned ad trappen med alles øjne på sig. Det var blot pavens anden dag i sit nye virke den 15. marts, og øjeblikket blev fanget på video og gik straks verden rundt. 

De katolske kardinaler var samlede i Peterskirken i Rom, for at sige farvel til den nu tidligere pave, Benedict d. 16, og modtage Jorge Mario Bergoglio, der er af argentinsk oprindelse, som pave Frans. 
Paven var på vej ned ad et par trappetrin da han næsten mistede balancen, men han formåede at holde sig oprejst. 

Pave Frans blev valgt som det katolske overhoved efter kun fem afstemninger i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.