Videnskabsfolk har hidtil troet, at vikingerne røvede deres dyr lokalt, når de ankom på et plyndringstogt til De Britiske Øer. Det viser sig nu at være forkert.

Når de begav sig ud på rejsen i deres langbåde, hvad enten det var fra Norge, som det var de fleste gange, eller et andet skandinavisk land, så bragte de både heste og hunde med sig. Måske endda grise.

Det viser fund gjort ved gravsteder i Heath Woods i Derby, skriver BBC.

Fundene viser, at vikingernes ledere havde en tæt forbindelse til deres dyr. De fik også lov til at rejse med, når de drog på togt.

Rester af et kremeret ben fra en hest blev fundet i Heath Woods.
Rester af et kremeret ben fra en hest blev fundet i Heath Woods. Foto: Tessi Löffelmann
Vis mere

Et stykke ben fra en hest, der daterer sig tilbage til det 9. århundrede, blev fundet i et af gravstederne.

Det kremerede dyr og mennesket blev fundet sammen. Det kan betyde, at dyret havde en speciel mening og var blevet brændt med det samme træ som mennesket. Det fortæller Tessi Löffelmann fra universitetet i Durham og universitetet i Vrije i Brussels.

»Dyrene blev behandlet mere som rejsekammerater end blot for pengenes skyld,« sagde hun til BBC.

»Jeg finder det virkelig rørende. Det viser, at vi formentlig har undervurderet betydningen af, hvor vigtige dyrene var for vikingerne.«

Forskere arbejder ved en udgravning i Heath Woods.
Forskere arbejder ved en udgravning i Heath Woods. Foto: Tessi Löffelmann
Vis mere

Heste og hunde var med på langbådene, der rejste over Nordsøen. En rejse, som kunne tage adskillige uger.

»Hestene var mindre end heste i vore dage. Det kan have gjort rejsen lidt mere komfortabelt. Men det var stadig både vådt og temmelig ukomfortabelt,« siger Löffelmann.

Det er første gang, det bevises, at vikingerne faktisk havde dyr med på togterne til De Britiske Øer.

Videnskabsfolkene faldt også et griseben i Heath Wood. Det er det største skandinaviske kremationssted i Storbritannien. Men grisebenet kan være bragt til landet som del af et spil og ikke som et levende dyr.

Det er fastslået, at dyrene kommer fra Skandinavien ved at analysere strontium i deres ben.

Strontium findes naturligt i klipper, jord og vand, før det finder vej til planter. Når disse bliver spist, bliver resterne af strontium ophobet i benene og tænderne.

Fundene bliver offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.