En amerikansk skolelærer, Abigail Zwerner, blev skudt af en kun seksårig elev i hendes klasse i januar i år. Nu indleder hun en retssag om mere end 270 millioner kroner.

Retssagen er rettet mod skolens ansatte, der efter anklagen var groft uagtsomme og ignorerede advarselstegn.

Retssagen blev anlagt mandag i Virginia, USA. I den hævder kvinden, at de ansatte godt vidste, at barnet 'havde en historie om tilfældig vold'.

Den 25-årige Abigail  Zwerner blev skudt 6. januar i år. Hun blev ramt i hånden og i den øvre del af brystkassen og tilbragte to uger på hospitalet.

Abigail Zwerner blev skudt i hånden og brystet.
Abigail Zwerner blev skudt i hånden og brystet. Foto: Facebook
Vis mere

Hele fire gange måtte skolelæreren under kniven. Det skriver BBC.

Drengen havde pistolen med sig i skole i sin rygsæk i Newport News, en by med 180.000 indbyggere nordvest for Virginia Beach.

Efter hun var blevet skudt, fik læreren de øvrige elever i sikkerhed, før hun tilkaldte hjælp.

Politibiler ses parkeret ude foran Richneck Elementary School.
Politibiler ses parkeret ude foran Richneck Elementary School. Foto: ABC AFFILIATE WVEC
Vis mere

Barnet tog tilsyneladende moderens skydevåden, som i øvrigt var blevet købt helt legalt.

Der er siden skyderiet blevet installeret metaldetektorer på skolen og alle de andre skoler i området.

Forstanderen og dennes assistent blev fyret efter hændelsen. Men hverken drengen nogen andre er blevet sigtet.

Retten hævder, at den samme dreng 'forsøgte at kvæle' en børnehavelærer sidste år.

Den hævder også, at drengen forfulgte de andre elever med et bælte for at piske dem – og bandede af lærerne.

To dage før han skød på sin lærer, tog drengen hendes mobiltelefon og smadrede den i gulvet. Det gav ham en dags karantæne fra skolen.

Ifølge familien har drengen et 'akut handicap'. Han kom sjældent i skole, uden at en af forældrene var med ham.

Abigail Zwerner søger økonomisk kompensation for permanente skader på sin krop, fysisk smerte, mentale kvaler, mistet løn og andre skader, hedder det i retssagen.

»Jeg troede, at jeg var død,« sagde Abigail Zwerner til programmet NBC Today i marts.