Det bliver værre og værre for den 77-årige amerikanske komiker og tv-legende Bill Cosby

Ikke færre end 18 kvinder har nu anklaget showbiz-milliardæren for voldtægt og andet sex-misbrug - i 60'erne, 70'ern og 80'erne.

Men Judy Huth er ifølge CNN den første til at anklage Bill Cosby for sex-overgreb på en mindreårig.

Huth var nemlig kun 15 år gammel, da hun i 1974 mødte komikerlegende i en park i Los Angeles.

Her var Bill Cosby ved at optage en film. Han inviterede angiveligt Huth og dennes 16-årig veninde til sin tennisklub og siden til fest på vennen Hugh Hefners Playboy-mansion.

Her benyttede Huth et badeværelse, der var forbundet til ét af husets mange soveværelser. Og da hun kom ud af badeværelse, sad Bill Cosby angiveligt på sengen. Og det var her, overgrebet angiveligt fand sted.

Normalt ville den slags sager være forældet. Og en retssag ville derfor være udelukket. Men i Californien har de en helt speciel undtagelse for dén lovgivning.

Hvis det påståede offer (Judy Huth) således først er blevet bevidst om voldtægten inden for de seneste tre år, så kan sagen teoretisk set godt gå videre til retssalen.

Og dét er ifølge Judy Huths advokat tilfældet. Via psykoterapi og anden behandling er Judy Huth nemlig først fornyligt 'kommet i tanke' om overgrebet.

Skandalen vokser. Bill Cosby er fortsat tavs selvom han via sin advokat nægter sig skyldig. Og selvom de nye anklager også er alvorlige, så tvivler mange juridiske eksperter (bl.a. CNNs Van Jones)på, at sagen rent faktisk vil ende i retten.

Og selvom mange er chokerede over anklagerne, så er det ikke alle i Hollywood, der tror på de påståede ofre.

Således raser én af Bill Cosbys gamle venner Woopi Goldberg:

- Jeg tvivler seriøst på mange af disse anklager. Og jeg kunne godt tænke mig at diskutere sagen med nogle af disse kvinder.

Bill Cosby er før blevet anklaget for voldtægt. I 2005 blev han også hevet i retten. Men den sag blev afgjort ved et hemmeligt forlig.