Verdens hidtil ældste menneske-DNA er blevet analyseret, og resultaterne indikerer, at stort set al etableret viden om vores forfædre er forkert
Et internationalt forskerhold har kortlagt det hidtil ældste arvemateriale fra en menneskeart. Kortlægningen antyder, at menneskets historie slet ikke er, som videnskaben troede. Det skriver Videnskab.dk
Hidtil har forskerne troet, at vi og neandertalerne opstod fra den afrikanske art Homo heidelbergensis. Men analyserne af 400.000 år, rekordgammelt DNA fra et fund i Spanien antyder nu, at vi i stedet nedstammer fra en søsterart til neandertaleren, kaldet denisovaen, hvis rester tidligere kun er fundet i Sibirien.
Fundet er offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature, men forskerne aner i bund og grund ikke, hvordan resultaterne skal fortolkes. Det er næsten umuligt at forestille sig, at denisovaen skulle have fået børn med nogen så langt væk fra Sibirien.
Læs også hos Videnskab.dk: Livets historie skal omskrives med 700 millioner år
En forklaring kan være, at DNA’et fundet i Spanien stammer fra en endnu ukendt og ældre art, der så at sige har levet midt imellem Spanien og Sibirien. Måske har den haft sex med både heidelbergensis og denisova, da den udvandrede fra Afrika og kom forbi Europa. Men det er ren spekulation for nu.
»Det er et meget frustrerende resultat. Alt er endnu mere åbent, end vi troede. Det her sætter videnskaben tilbage. Vi ved mindre nu, end vi gjorde før,« siger studiets hovedforfatter Matthias Meyer til Videnskab.dk. Han er postdoc ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland.
Læs også hos Videnskab.dk: Få dages grovæderi sætter spor i dit DNA
