Gummisko er blevet erstattet med gummistøvler. Cykler og biler er blevet skiftet ud med både. Og jakker er gemt væk under redningsveste.

Imens viser billeder fra området, at en by står under vand.

Det er ikke længere til at se hverken fortov eller veje i den kinesiske by Qingyuan. 

For hen over det hele ligger et dybt lag af brunligt vand.

Her ses et billede fra byen Qingyuan i Guangdong-provinsen den 22. april.
Her ses et billede fra byen Qingyuan i Guangdong-provinsen den 22. april. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

De seneste dage har kraftig regn har forårsaget massive oversvømmelser i Kinas mest folkerige provins, Guangdong. Det har nu ført til, at myndighederne har evakueret omkring 60.000 mennesker fra deres hjem i området. Det skriver BBC.

Indtil videre meldes elleve personer  at være savnet, men endnu er der ingen meldinger om tilskadekomne.

På billeder og videoklip fra området kan man se, hvordan store områder er fuldkommen oversømmet af vandmasserne, mens redningsfolk sejler rundt i både på det, der før var asfalterede veje. 

Samtidig kan man se, hvordan de heftige vandstrømninger har fået mure og broer til at kollapse.

Her ses et billede fra byen Shaoguan, som floden Beijiang løber igennem, den 21. april.
Her ses et billede fra byen Shaoguan, som floden Beijiang løber igennem, den 21. april. Foto: Xinhua/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den kraftige regn har også ført til, at store floder er gået over deres bredde, og myndighederne har ifølge BBC advaret om potentielt »farligt høje« vandstande.

Helt konkret lyder det, at vandstanden i en flod i det nordlige Guangdong kan en højde, der kun ses »en gang hvert århundrede«. 

127 millioner mennesker bor i Guangdong-provinsen, hvor især provinshovedstaden Guangzhou og de mindre byer Shaoguan og Heyuan har været hårdt ramt.

Den kinesiske meteorologiske myndigheder har ifølge BBC advaret om, at det kraftige regnvejr vil fortsætte i Guangdong indtil i hvert fald tirsdag.

Her ses en oversvømmet gade nær en havn i byen Qingyuan den 22. april.
Her ses en oversvømmet gade nær en havn i byen Qingyuan den 22. april. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere