Den tyske online-modebutik Zalando har fået en advarsel for at give kunderne forkerte oplysninger om lagerstatus på den vare, de betragter i netbutikken.

Snyderiet er afsløret af journalister ved TV-stationen NDR, som foretog netkøb af varer, hvor Zalando angav at der var en, to eller tre tilbage på lageret. Journalisterne kunne uden problemer købe flere varer end angivet. Af et stykke tøj, hvor der angiveligt kun var tre eller færre tilbage, købte journalisterne fem, ti eller flere.

Knapheden var altså systematisk forstilt, konkluderede journalisterne.

Zalando på sin side forklarede dog i programmet, at angivelser som »3 varer på lager« eller »Endnu 2 varer kan leveres« skulle forstås som en forbrugeroplysning således, at der ganske vist var en begrænset lagerbeholdning af varen, men at kunden var garanteret at kunne købe tre eller to varer.

Den forklaring har den landsdækkende tyske konkurrencetilsynsorganisation Wettbewerbszentrale (WBZ) dog ikke taget for gode varer. WBZ iværksætte sin egen lignende undersøgelse, efter NDR havde sendt sin forbrugerudsendelse med Zalando-historien.

»Vores egne undersøgelser har givet samme resultat som NDRs. Vi kunne uden videre bestille op til tre gange større varemængder end dem, virksomheden angav, var på lager,« siger advokat Sennur Pekpak, som sidder i ledelsen af WBZ, til Frankfurter Rundschau.

At varemangel kan give kunderne en ubetvingelig lyst til at købe så vi i Danmark under »gærkrisen« i 1998, hvor der pga. storkonflikten på arbejdsmarkedet spredte sig et rygte om, at det kunne blive vanskeligt at få fat i gær.

Pludselig lå der hos mange danskere et halvt kilo gær i køleskabet. Også hos os, der slet ikke bager. Gæren blev købt i angst for at stå helt uden noget, vi egentlig ikke til daglig følte det store behov for. Det er den type behov, Zalando ifølge WBZ dygtigt har skabt med sine falske meldinger om, at der kun var ganske få kjoler eller skjorter tilbage på lageret.

Fænomenet er endda beskrevet videnskabeligt af psykologen Abraham Maslow - ham med behovspyramiden. Maslow døde i 1970, men forudså hvordan hans behovsteorier også kunne bruges i markedsføringen. Vi har en stærk ur-trang til at opfylde vores basale livsbehov som mad, husly og hvile. Og trangen er så indgroet, at den stadig er stærk, selvom vi bevæger os op mod behovspyramidens top til endnu et stykke tøj til en ellers fuld garderobe. Hvis der er trussel om en mangel, afsætter vi mange kræfter på at opfylde behovet.

Og som forbruger er det da også meget svært at modstå »Kun FÅ tilbage - SKYND DIG!«-budskabet. Det er derfor, det ifølge markedsføringsloven ikke må være på skrømt.

Så selv om der er 14 dages fortrydelsesret på netkøb, kunne man måske også indimellem bestemme sig om og fortryde sit køb, allerede inden man klikker på »Betal«.