Siden LEGO-familien i efteråret meddelte, at man valgte at flytte sit dyre hestehobbyprojekt fra Jylland til Fyn, har der været spekulationer om, hvad der skulle ske med det store hesteimperium. 

Men nu er slut. En anden dansk rigmand har nu overtaget det lukseriøse ridecenter i Randbøl ved Billund.

Det melder familien Obel, der blandt andet består af den jyske mangemillionær Jens Obel Jørgensen.

I samarbejde med den tidligere dressurlandstræner for ungryttere og juniorer, Dennis Fisker, har familien overtaget de bygninger, der tidligere husede Lego-familiens berømte stutteri 'Blue Hors'.

Jens Obel Jørgensen ses yderst til venstre. Arkivfoto.
Jens Obel Jørgensen ses yderst til venstre. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det fremgår af en pressemeddelelse, som parterne har udsendt. 

'Det er med stor glæde og stolthed, at vi i dag kan offentliggøre, at familien Obel og Dennis Fisker overtager Korshøjgaard og etablerer Randbøl Dressage Academy,' lyder det i pressemeddelelsen,

Her fremgår det også, at man på det nye rideakademi vil arbejde 'helhedsorienteret med høj faglighed og hestevelfærd inden for avl, bredde og elitesport'.

Det var i efteråret, at LEGO-familien overraskende meddelte, at man efter efter 30 år med stutteri Blue Hors i Randbøl ved Billund havde valgt at skære ned på antal af heste og medarbejdere og flytte stutteriet til Nordøstfyn, hvor familien ejer godset Scheelenborg, der huser stutteriet Ask, der avler springheste.

Siden har der været mange spekulationer om, hvad der skulle ske med de tomme hestestalde og det kæmpestore, dyre rideanlæg i Randbøl, der er et af Danmarks største.

Jens Obel Jørgensens kone, Mette Frederiksen, uddyber overfor Vejle Amts Folkeblad, at familien sammen med Dennis Fisker den 1. april overtager størstedelen af det gamle Blue Hors.

Obel-familien og Dennis Fisker overtager hele ridecentret, staldene og en del af jorden, men der er nogle yderligere ejendomme på stedet, som man ikke overtager.

Familien Obel er en kendt aktør både i tøjbranchen og i ridesporten.

Blue Hors har haft stor succes med stutteriets heste.
Blue Hors har haft stor succes med stutteriets heste. Foto: Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Jens Obel Jørgensen voksede op på gård med 100 jerseykøer og 400 fedesvin ved Struer, men endte med at skabe en karriere og formue en formue i tøjbranchen. 

Her er han blandt andet medejer og direktør for afdelingerne i Ikast og København i det store tøjimperium DK Company. Og det virker til at have været en givtig forretning. I hvert fald har han en egenkapital på 230 millioner kroner i sit i holdning selskab.  Alene sidste år fik han et overskud efter skat på 79 millioner kroner. 

Hans datter, Sophia Bøje Obel Jørgensen, er et kendt ansigt i ridesporten. Hun er en talentfuld dressurrytter, der har et hav af mesterskaber bag sig. Hun blev blandt andet europamester i dressur for juniorrytterer i 2022.

Familien Kirk Kristiansen er kendt for at have brugt en formue på deres hesteinteresse. Alene siden 2016 har Blue Hors stutteriet haft et samlet underskud på knap 266 millioner kroner efter skat på stutteriet i Randbøl.

Med Obel-familien og Dennis Fiskers overtagelse skal fokus for Korshøjgaard dog være anderledes end det var under LEGO-familien:

»Vi kommer til at have et helt andet setup end familien Kirk Kristiansen, som har holdt det meget privat. Det bliver ikke kun os selv, der skal fylde staldene – overhovedet ikke. Vi vil gerne byde op til, at eksempelvis andre beridere kan komme ind hos os og drive deres virksomheder herfra,« siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Det er ikke oplyst, hvad Obel-familien og Dennis Fisker har givet for Korshøjgaard. 

Blue Hors har gennem det seneste halve år solgt ud af deres heste, men har oplyst, at man først flytter resten af stutteriet til Fyn efter OL, skriver Ridehesten.