Næsten halvdelen af alle skuespillere havde sidste år kortere eller længere ledighedsperioder, og de fleste er glade for at have dagpengesystemet som sikkerhedsnet. Men lovgivningen er skæv, og kan i værste fald medføre, at man må sige nej til skuespiljob for at bevare retten til dagpenge.

Det er ti år siden, Thomas Guldberg Madsen blev færdig med sin uddannelse på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Og lige så længe har han været i kontakt med dagpengesystemet. Ikke hele tiden, men ind imellem for at udfylde hullerne i det kludetæppe af forskellige kortere og længerevarende ansættelser både i og uden for sit fag, han som freelanceskuespiller stykker sit arbejdsliv sammen af, skriver Berlingske.

»Lige som alle andre havde jeg selvfølgelig håbet på, at der var job til mig, når jeg var færdig med uddannelsen. Men dagen efter afgangsfesten måtte jeg ned på a-kassen og melde mig ledig. Det var også i orden. At være skuespiller er jo ikke nogen børnehave,« siger han. »Og faktisk fik jeg et jobtilbud allerede samme eftermiddag.«

Så let blev det imidlertid ikke ved med at gå. Især de første år var Thomas Guldberg Madsens forhold til a-kassesystemet anstrengt.

»Jeg brød mig bestemt ikke om at blive kontrolleret - det gør jeg stadig ikke. Man føler sig under beskydning og bliver hurtigt opfattet som Dovne Robert. Men jeg vil jo tværtimod meget gerne arbejde, også med andet end skuespil, hvis det er nødvendigt,« siger han.

»Problemet er, at som freelancer har man sjældent engagement mere end højst tre måneder ad gangen, ofte kortere, og det er sjældent, at engagementerne følger lige efter hinanden. Det er svært at finde korterevarende job, der kan fylde op mellem engagementerne - eller arbejdsgivere, der er så fleksible, at man kan få fri, når der dukker et teaterjob, en filmrolle eller andet skuespilarbejde op.«

Gennem årene har Thomas Guldberg Madsen haft engagementer over det meste af landet, men arbejder nu mest i København, hvor han også bor. Børneteater fylder mest i kalenderen, cirka to tredjedele af hans teaterarbejde, men han spiller også en del voksenteater og har derudover lavet lidt speak, nogle småfilm og såkaldt forumteater for virksomheder. Han har også haft mindre roller i TV-serierne »Livvagterne« og »Sommer«, og ind imellem skuespilarbejdet har han arbejdet på lager, som handicaphjælper, håndværker og pædagogmedjælper. Et typisk år kan godt byde på 10-15 forskellige arbejdsgivere.

Over tiårsperioden anslår han, at han har været i arbejde cirka 70 procent af tiden og ledig 30 procent. Lige nu er han i gang med et tre måneders engagement hos Teater Hund, hvor han er med i børneforestillingen »Platons Hule« på Anemoneteatret i København. Men når det er slut 1. maj, er han tilbage i arbejdsløshedskøen.

Problemet er ikke, understreger han, de to jobansøgninger, han skal have af sted hver uge. Problemet er, at han ifølge reglerne kun må søge faste fuldtidsstillinger, og den slags findes stort set ikke i skuespilfaget.

»Så er jeg nødt til at søge inden for andre fag, og får jeg for eksempel tilbudt fast job som pædagogmedhjælper, skal jeg tage imod det, også selv om jeg har et teaterengagement igen om tre måneder. Ellers mister jeg retten til at modtage dagpenge,« siger han. »Det betyder i princippet, at for at opretholde min dagpengeret kan jeg blive tvunget til at tage et job som pædagogmedhjælper og sige nej til teaterengagementet. Og selv om jeg ikke har noget imod arbejdet som pædagogmedhjælper, vil jeg jo helst kunne gøre det, jeg er bedst til. Sådan, tror jeg, de fleste mennesker vil tænke.«

I løbet af et år vil op mod halvdelen af alle danske skuespillere have kortere eller længere arbejdsløshedsperioder, hvor de er afhængige af dagpenge for at få økonomien til at hænge sammen. FTF-A forsikrer hovedparten af skuespillerne - i 2013 var det 1.619 af Dansk Skuespillerforbunds godt 1.700 skuespillermedlemmer - hvoraf 49,5 procent i årets løb var ramt af ledighed.

Og det er også kendte navne fra både film, TV og teater, der i perioder får brug for at trække på dagpengesystemet. Således svarede 53 procent af de adspurgte i en undersøgelse, som Dansk Skuespillerforbund i 2008 udarbejdede blandt knap 800 medlemmer, der på det tidspunkt var i arbejde på danske scener, film eller TV-produktioner, at de ville have forladt branchen, hvis de ikke havde haft et dagpengesystem som sikkerhedsnet.

»For langt de fleste er der kun tale om kortere perioder mellem forskellige job,« understreger administrerende direktør Michael Darmer fra FTF-A, der sagtens kan nikke genkendende til Thomas Guldberg Madsens problemer:

»Skuespilleres arbejdsvilkår med mange forskellige arbejdsgivere og vekslen mellem overenskomstansættelse og honorarbetaling passer simpelthen bare rigtig dårligt ind i et dagpengesystem, der er indrettet efter de funktionærlignende vilkår, som de fleste andre har. Og der kommer skuespillerne let i klemme,« siger han. »Helt konkret kan vi opleve, at folk må sige nej til skuespilarbejde, fordi alternativet er, at de mister dagpengeretten.«

I 2007 dannede FTF-A i 2007 et kunstteam, der udelukkende arbejder for og med kunstnere, og som derfor har særlig indsigt i og forståelse for kunstneres arbejdsforhold.

»De ved rigtig meget om de faldgruber og problemer, der kan være med for eksempel kontrakter og konsekvenserne i forhold til dagpengesystemet, som kan være vanskelige at gennemskue,« siger Michael Darmer.

Kunstteamets medarbejdere har også opbygget en betydelig viden om, hvilke jobmuligheder der findes for skuespillere ud over lige at stå på en scene eller foran et filmkamera.

»En af grundene til, at kunstnerne er glade for vores team, er netop, at de har samlet erfaring om mulighederne, som gør dem gode at sparre med, når man skal søge job, og at vi arbejder tæt sammen med de kunstneriske organisationer,« siger Michael Darmer, som imidlertid også mener, at kunstnerne selv er gode til at udnytte deres kompetencer og finde nye jobmuligheder.

»Jeg synes faktisk, de lægger sig rigtig meget i selen for at finde indtægtsgrundlag, der kan holde dem fri af dagpengesystemet,« siger han.

I 2012 sendte Dansk Skuespillerforbund et forslag til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om et mere fleksibelt dagpengesystem, der tog hensyn til scenekunstnernes særlige arbejdsvilkår. Håbet var, at ministeren ville tage forslaget med til de forestående trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Men trepartsforhandlingerne brød sammen, næsten inden de var begyndt, og siden er der absolut intet sket.

»Der har været en mangel på forståelse fra politisk hold, som jeg er lidt rystet over,« siger forbundsformand Katja Holm.

»Grundlæggende er systemet bygget op om et 8-16 arbejdsliv, hvor du bliver ansat uden udløb. Vores virkelighed er korte ansættelser på et freelancemarked. Rigtig mange ansættelser, hvor nogle skuespillere har 25-30 arbejdsgivere på et år. Det er skuffende, at politikerne ikke vil anerkende, at der findes forskellige jobtyper inden for det danske arbejdsmarked. Man forsøger at proppe alle ned i ét system.«

Udover de generelle stramninger på dagpengeområdet - halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af genoptjeningskravet og ikke mindst forkortelsen af den periode, hvor man kan få supplerende dagpenge, som rammer mange skuespillere med småjobs som dubbing eller kirkesanger ekstra hårdt - er det især de meget lidt fleksible krav til jobsøgning, hvor der skal søges mindst to faste stillinger om ugen, der giver skuespillere problemer.

»Der opslås stort set ingen faste stillinger på vores område - for scenekunstnere findes der kun cirka 100 job, der kan betegnes som både faste og fuldtids - og dels får man som skuespiller ikke stillinger ved at sende en skriftlig ansøgning, men ved at netværke, ringe til castere, gå til auditions og så videre,« siger Katja Holm.

Hun har selv mangeårig erfaring med livet som freelanceskuespiller og ved, hvor belastende det er aldrig at kende sin jobsituation og sit indtægtsgrundlag mere end få måneder frem i tiden.

»Selv når man har været heldig at få et tre måneders teaterengagement, som er det normale, er man dårligt begyndt på prøverne, før ens hoved er i gang med overvejelserne om, hvordan man støver det næste job op,« siger hun.

»Du kan ikke kun koncentrere dig om dit arbejde, for du ved, at lige om lidt er det slut. At være skuespiller er et dejligt job, men det er en usikker branche, og når reglerne i dagpengesystemet passer så dårligt med vores arbejdsvilkår, giver det en ekstra belastning. Hvis man bare kunne være sikker på at kunne betale huslejen, mens man søger og søger det næste job og sørger for at holde sig i gang, ville det være rigtig godt.«