Oscar-stjernen Jamie Foxx blev tirsdag indlagt på hospitalet.

Det oplyser hans datter, Corinne Foxx, på Instagram, hvor hun skriver, at hendes far tirsdag fik en 'medicinsk komplikation'.

'Heldigvis fik han hurtig og god hjælp og er derfor allerede i bedring,' skriver hun om den 55-årige skuespiller.

Det vides ikke, hvad komplikationen var.

I opslaget beder hun om ro på familiens vegne:

'Vi ved, hvor elsket han er og sætter pris på jeres bønner. Men familien beder om respekt for privatlivet.'

Angivelig var Jamie Foxx i gang med den kommende film, 'Back in Action', da han blev syg.

Ifølge mediet TMZ var Jamie Foxx på optagelser i Atlanta sammen med blandt andre Glenn Close og Cameron Diaz, der i filmen får comeback efter flere års pause fra det store lærred.

Den amerikanske skuespiller er kendt fra roller som Django Fremann i 'Django Unchained' og Electro i 'The Amazing Spider-Man 2'.

Han modtog i 2011 en Oscar for 'Bedste mandlige hovedrolle' i filmen 'Ray'.