Han er ikke til at styre på en halv tønde land, den lille tætte og meget underlige mand med de skæve øjne fra de sorte TV-programmer. Simon Jul Jørgensen har efterhånden nået de fleste af sine mål, men det travle liv resulterede også i et mavesår, så nu passer han lidt bedre på sig selv.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mange tillægsord - plat, vanvittig morsom, nytænkende, grænseoverskridende og ulækker, for bare at nævne nogle af dem - er regnet ned over Simon Jul Jørgensen. Bedre kendt som en af skaberne af Banjos Likørstue og Torsdag i 2'eren, hvor han præsenterede seeren for Fissan Poulsen, den lesbiske hjemmehjælper Randi og den handikappede Thor, der synes, at »Gud er kanon.«
Jeg skal ud at spise med ham på restaurant »Cristal Palace« i Saxogade i København. En lille, lækker fransk hemmelighed med et enkelt menukort, der blandt andet byder på perlehøne, muslinger og gode vine.
»Jeg elsker ellers husmandskost. God dansk mad er noget af det smukkeste, der findes, hvis det er tilberedt ordenligt. Men det er begrænset, hvor meget jeg spiser det.« siger Simon Jul, som dog samme eftermidag har indtaget sildemad på Københavner Cafeen.
Men Simon er ikke vokset op med frikadeller og kartofler i det bofællesskab, hvor han og hans søster boede det meste af barndommen med forældrene. Men maden blev og bliver lavet selv hver dag. Og i dag bliver den lavet med omtanke.
»Jeg laver gerne mad til flere dage. Og mine indkøb er også økologiske, når det giver mening. For eksempel indmad. Jeg synes, det er godt at vide, hvad der er gået igennem en lever.«
Vores første ret er en lækker, fed fois gras med bær. Den er ganske vist ikke økologisk, men den er hjemmelavet.
Om Simon Jul gennemgående er en gør-det-selv-mand, må stå hen i det uvisse, men hans karriere har uden tvivl været præget af hans egne idéer og egne kreativiteter.
Allerede helt tilbage i de tidlige ungdomsår i den blå spejderbevægelse, begyndte Simon at udleve nogle af sine utraditionelle idéer.
»Det første jeg havde med med medierne at gøre, var da en ven og jeg lavede spejderradio. Men det blev bandlyst efter kun to udsendelser, fordi det blev for voldeligt.«
Programmet handlede udelukkende om våben, bomber og vold, og blev lige en kende for meget for den blå spejderbevægelse i Roskilde.
»Vi lavede blandt andet noget, vi kaldte Radio-shop-Danmark (radioens svar på 80ernes TV-shop-Danmark), og her kunne man købe fire timers ucensurerede krigslyde, som vi selv havde stykket sammen. Men det blev åbenbart for meget for spejderbevægelsen, som altså lukkede os efter kun to udsendelser. Derefter troede jeg ikke lige, at det var i radio/TV, at jeg skulle satse karrieren.«
Men det gjorde han alligevel, da han søgte job på P4 i P1. Men løbende med medie-karrieren, har Simon også dyrket sin store passion for musik. Det er blevet til optrædender med blandt andet Den Gale Pose, Malk de Kojn og mange andre danske musikere.
»At lave musik og TV giver mig to helt forskellige ting. Heldigvis. Jo mere jeg spreder mig, jo mere alsidig bliver jeg, og jeg mener uden tvivl, at adspredelse, alsidighed og indsigt er gode værdier. Hvis man beskæftiger sig med én ting intenst, så tror jeg, der kommer menneskelige brister.«
Som udgangspunkt karakteriserer Simon sig som et glad person, men musikken får alle følelserne frem. Både når han lytter og skriver musik.
»Jeg græder måske ikke til Himmelhunden - jo måske, hvis min hund lige var død. Men jeg kan nemt få en klump i halsen til C21 og Jon - hvis jeg er i kærlighedsræset. Jeg synes, jeg genkender følelserne. Altså »Cry Me A River« med Justin Timberlake, den sang er jo skrevet til mig!«
For Simon handler det ganske enkelt om ikke at begrænse sig. Hvad enten det handler om Jon fra PopStars eller hans egen optræden med diverse hip hop-kunstnere.
»Og det er faktisk det samme med venner. Har man kun én type venner, så bliver man afstumpet og indskrænket. Og det handler om at prøve nye ting. Jeg gider ikke forsumpe: torsdag går jeg til badminton, fredag drikker vi fyraftensøl med vennerne, lørdag ser vi TV og boller, søndag spiser vi brunch et trendy sted etc.. Jeg vil kæmpe imod den gode trivialitet og vanerne, for der skal sgu så lidt til at få hvidløg på livet.«
Hvidløg og alsidighed har der været masser af i Simons liv. Han er vokset op med sin familie i Grenå og Roskilde, han har været spejder, været bosat i Paris og levet af sin musik og har udlevet sine idéer på DR2 og i reklamebranchen. For bare at nævne noget.
»Jeg har næsten fået opfyldt alle mine drømme. De ting, jeg gerne vil, bliver færre og færre. Måske er det bare en periode, hvor jeg ikke har de store ambitioner, men lige nu ønsker jeg bare små ting: At lære at slappe af, sige til dem man elsker, at man elsker dem, at gode venner forbliver ens gode venner og fortælle hvor betydningsfulde de er. Jeg er meget bevidst om, at jeg er noget i kraft af venner og familie.«
Dengang Simon var lille, så drømmene ganske anderledes ud. Da ville han allerhelst være pilot eller gigolo.
»Jamen, da jeg første gang fandt ud af, hvad gigolo var, tænkte jeg »Dét skal jeg sgu være. Tænk at få penge for at gøre det!« Og så er det jo et rimelig hemmeligt erhverv med megen diskretion,« siger han, men påstår samtidig, at han aldrig har været det. Måske er han bare diskret.
Officielt valgte han alligevel både radio og TV. Og det er gået hurtigt, og det har været hårdt.
»På et tidspunkt fik jeg nogle kramper i maven, og det resulterede faktisk i en indlæggelse. Det viste sig at være mavesår, og jeg havde for højt blodtryk og tics ved øjnene. Så var det, at jeg for alvor opdagede, at jeg nok skulle til at slappe lidt af.«
På det tidspunkt var Simon 23 kilo tungere og troede, at han kunne arbejde og spise, som han ville.
»Nu ved jeg bedre. Men jeg mærkede overhovedet ikke signalerne. Og jeg er trods alt kun 25 år. Det er jo alt for tidligt med sådan nogle symptomer,« siger han og fortæller, at han herefter valgte at lægge både kost og motion om.
»Jeg er muligvis skabt med en lille kuffert, men ikke en vadsæk. Jeg vil gerne leve det gode liv, men det gode liv indbefatter også, at man passer på sin krop. Ja, jeg ryger og drikker kaffe, men jeg gør alt med måde. Nu træner jeg også, cykler og har lagt min kost om. Det blev jeg simpelthen nødt til efter indlæggelsen.«
Nu står den også på masser af grøntsager, vand og mindre kød.
»Jeg har læst et sted, at danskerne bruger 10 procent af deres indtægt på mad. Men jeg vil gerne bruge 30 procent, hvis det er det, der skal til. Faktisk har jeg har lige lavet en otte retters menu med vin til et magasin, der hedder »Spis med«, og det satte da også kreativiteten på prøve.«
Menuen blev til virkeliggjort med Simons ven gennem mange år, Morten.
»Morten og jeg har udviklet hinanden, hvad angår mad og vin. Vi var intet uden hinanden - på det område i hvert fald. I matematiktimerne skrev vi sedler til hinanden med madopskrifter og fandt selv på retter og digtede »ku' det ikke være fedt at lave...«, »forestil dig en laks...«. De andre drenge skrev sedlerne »forestil dig hvad der er under blusen på den og den pige...«, siger Simon, som samtidig indrømmer, at hemmelighederne under pigernes bluser også var en del af hans interesser.
Hvad der gemmer sig under pigernes bluser, har alle drengene fra klassen nok fundet ud af. Og selvom den fjerne fremtid er usikker, så er den nærme klar.
»Jan (Elhøj - den anden halvdel af makkerparret fra Banjos Likørstue, red.) og jeg skal være værter til Grøn Koncert. Jeg lover jer, at det bliver et festfyrværkeri af alt det indebrændte, som I ikke fik at se i Banjos Likørstue og Torsdag i 2'eren. Det bliver intet mindre end en buffet af spydigheder, og jeg lover dans.«
Det vil jeg glæde mig til. Meget endda. Ligesom jeg også håber, at Simons sabbatår giver ham nye vanvittige idéer til nye vanvittige programmer.
