Skuespilleren Johnny Depp fortalte på en filmfestival, at han ikke altid var sød over for Leonardo DiCaprio.

København: Han er flere gange blevet udpeget til at være favoritten til den eftertragtede Oscar for bedste skuespiller i år.

Leonardo DiCaprio er i dag en af Hollywoods største stjerner, men da han som 19-årig spillede med i filmen "Hva' så, Gilbert Grape?", var medskuespilleren Johnny Depp ikke særlig imødekommende overfor den unge skuespiller.

Det fortalte 52-årige Johnny Depp ifølge People Magazine under filmfestivalen i Santa Barbara.

Andre læser også: Skleroseramte Morten føler sig ydmyget af SAS-personale: Tror han, det er for sjov, jeg bruger rollator

- Jeg torturerede ham. Det gjorde jeg virkelig. Han talte altid om videospil og sådan, sagde skuespilleren og fortalte videre, hvad han sagde til DiCaprio under indspilningerne:

- Nej jeg vil ikke give dig et hiv af min cigaret, mens du gemmer dig for din mor igen, Leo, jokede han.

Ifølge People Magazine fortalte skuespilleren, der er kendt fra film som "Alice i Eventyrland" og "Pirates of the Caribbean", at han på daværende tidspunkt gik igennem en mørk periode i sit liv.

Johnny Depp indrømmede også, at han beundrede Leonardo DiCaprios arbejdsomhed allerede dengang.

Her har Leonardo Dicaprio netop modtaget hæder for sin skuespillerpræstationer. Ved sin side har han Brie Larson, der har vundet den tilsvarende pris for kvinder ved det 22. Screen Actors Guild Awards 30. january 2016.
Her har Leonardo Dicaprio netop modtaget hæder for sin skuespillerpræstationer. Ved sin side har han Brie Larson, der har vundet den tilsvarende pris for kvinder ved det 22. Screen Actors Guild Awards 30. january 2016. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

- For at sige sandheden, så respekterer jeg Leo meget. Han arbejdede virkeligt hårdt på den film og brugte meget tid på research. Han kom ind på settet og var klar til at arbejde hårdt, fortalte Johnny Depp ifølge People Magazine.

Skuespilleren Leonardo DiCaprio er i år nomineret til en Oscar for sit skuespil i filmen "The Revenant", og den 28. februar afgøres det, om han får en af de eftertragtede statuetter for første gang.

/ritzau/FOKUS