Det begyndte med smerter i lænden, bækkenet og hoften, som den kendte radiovært Michael Juul Sørensen først troede var slidgigt. Men det viste sig at være cancer i prostata. I dag er han erklæret helbredt af lægerne efter en stor operation.

Men sådan var det formentlig ikke gået, hvis ikke han havde reageret så hurtigt.

»Mit budskab til alle danske mænd er, at de skal gå til lægen, hvis de synes, der er noget, som ikke er, som det skal være«.

Dette budskab ligger manden, der for en hel generation i 1970’erne og 1980’erne var landets mest populære radiovært med programmer som Hej P3, Varm Weekend og Natradio, meget på sinde.

Tærer på psyken

For hvis ikke han selv havde reageret på sin krops signaler, hvor det pludselig begyndte at gøre ondt i lænden, bækkenet og hoften, havde den nu 67-årige pensionerede radiovært formentlig ikke siddet her i dag.

Det var i efteråret 2012, de første symptomer viste sig. Generne fik radioværten til at gå til sin praktiserende læge. Denne sendte ham videre til hospitalet, hvor der blev taget en biopsi af hans prostata. Og så kunne Michael Juul Sørensen ellers sætte sig til at vente i tre uger, som er den normale ventetid på den slags undersøgelser.

Og det var 20 lange dage for den kendte radiovært og hans mand siden 1973, den pensionerede overlæge Leif Beering Mikkelsen. For uvisheden tærede hårdt på psyken.

»I den tid tabte jeg syv-otte kilo, for der var jeg virkelig bange for, hvad jeg fejlede. For jeg havde overhovedet ingen idé om, at det kunne være prostatacancer, for jeg har aldrig haft problemer med at skulle tisse eller andet. Derfor tænkte jeg slet ikke i de baner,» fortæller han til BT.

Skræmt fra vid og sans

Men det skulle vise sig, at han ikke var færdig med at vente på resultater på undersøgelser. Overlægen på Rigshospitalets urologiske afdeling ville nemlig have en ’second opinion’. Og så skulle Michael Juul Sørensen vente endnu en omgang på at få sin ’dom’.

»Det værste var helt sikkert ventetiden på undersøgelserne. I den periode var jeg bange for at dø. Det var uvisheden, der gjorde det. Den kan skræmme folk fra vid og sans. Også mig. Jeg planlagde min begravelse og fik talt tingene igennem med Leif, min familie og vores venner,« fortæller Michael Juul Rasmussen om den nok sværeste periode i sit liv.

Dødsangst forsvandt

Men da det først stod klart, at han havde prostatcancer, forsvandt angsten for døden. I stedet var han helt afklaret og sikker på, at han nok skulle blive rask igen. Radioværten valgte nemlig at få en ’radikal’ operation, som han kalder det, hvor hans prostatakirtel og adskillige lymfeknuder blev fjernet.

Operationen, der blev foretaget på Rigshospitalet, tog tre timer. Og sendte ham på langs i flere dage, hvor han var ude af stand til at købe ind selv, fordi han ikke måtte løfte noget, der var tungere end en pakke cigaretter.

»Jeg fik umådelig stor hjælp fra mine omgivelser, fordi Leif stadig arbejdede på Hvidovre Hospital dengang. Men det viste sig, at ethvert smil og venlig bemærkning man i årenes løb har givet, det kommer tifold tilbage. For folk kunne se, hvor hjælpeløs jeg var. Det var jo et stort indgreb, hvor jeg blev skåret op på kryds og tværs,« fortæller han.

Alligevel er det eneste men, han har fået, en ekstra navle. Men heller ikke det, gør det fjerneste.

»Jeg har fået mine kræfter igen. Jeg lider ikke af inkontinens, kun hvis jeg løfter noget meget tungt,« siger Michael Juul Sørensen, der stadig udfører de knibeøvelser en fysioterapeut lærte ham lige efter operationen.

’Jeg vandt livet’

Til gengæld kan han nikke delvist genkendende til det, som mange mænd har oplevet efter en behandling for prostatacancer. At sygdommen rammer deres libido.

»Men det gør heller ikke så meget. For jeg vandt livet«.

Siden har han gået til kontrol hvert halve år. Men hver gang har beskeden været lige lys og glad. Der er ingen tegn på cancer.

»Jeg er efter alle solmærker og blodprøver at dømme, helbredt. I dag nyder jeg livet sammen med Leif. Vi rejser meget sammen til Sydøstasien, blandt andet Burma, Thailand, Malaysia, Indonesien og Kina. Næste gang vi tager af sted bliver til nytår, »lyder det fra en glad og lettet Michael Juul Sørensen.