Kvinden bag ‘Kvinden i toget’, Paula Hawkins, er aktuel med sin nye krimiroman, ‘Det dybe vand’. BT mødte Paula Hawkins i London til en snak om hukommelse, lykkelige slutninger og den svære toer.
På en stegende hed sommerdag i det engelske hovedstad sidder Paula Hawkins barrikaderet bag telefoner, notesblokke og kaffekopper. PR-maskinen ruller, når en af nyere tids mest succesrige krimiforfattere udgiver en ny bog, og Paula Hawkins har brugt hele formiddagen på at lave telefoninterviews.
Paula Hawkins har efterhånden vænnet sig til det. Hendes debutroman, ‘Kvinden i toget’, blev en kæmpemæssig succes, som siden blev konverteret til en spillefilm, og selvom populariteten har været dejlig, så har den også været lidt svær at håndtere, fortæller Paula Hawkins.
Den 44-årige forfatter var før sin debut som forfatter journalist i 15 år. Hun var derfor intervieweren og ikke den interviewede, og det at være i centrum af opmærksomheden passer hende ikke så godt.
»Det er ikke sådan, at jeg hader det, men jeg er ikke vild med det,« siger Paula Hawkins.
Hendes nye roman, ‘Det dybe vand’ har været på tegnebrættet længe. Faktisk gik hun i gang med at skrive den, inden ‘Kvinden i toget’ udkom, men pludselig tog debutromanens succes fart, og ‘Det dybe vand’, måtte derfor lægges i skuffen.
»Jeg havde mine karakterer og min historie klar. Men da først ‘Kvinden i toget’ begyndte at blive populær blev jeg nødt til at lægge den lidt fra mig, fordi der var så meget forskelligt PR-arbejde med ‘Kvinden i toget’,« siger Paula Hawkins.
Debutromanens succes besværliggjorde altså tilblivelsen af nummer to, og pludselig begyndte udtrykket ‘den svære toer’ at give mening for den britiske forfatter.
»Jeg vidste, at der ville være en masse mennesker, der ventede spændt på den, og det gav mig nogle udfordringer’,« siger Paula Hawkins, som endte med at være tre år om at skrive bogen. ‘Kvinden i toget’ havde kun taget hende et halvt år at skrive.
Når hukommelsen spiller en et puds
Et centralt element i den populære debut var hukommelse, og emnet går igen i den nye roman. Men hvor ‘Kvinden i toget’ var bundet op på tab af hukommelse i forbindelse med druk og blackouts, er ‘Det dybe vand’ centreret mere om selve det at huske.
»Jeg er meget fascineret af hukommelse. Vi er dem, vores hukommelse gør os til, for vi er en sum af de oplevelser, vi har haft. Det lægger man særligt mærke til, når folk begynder at miste hukommelsen for eksempel i forbindelse med demens,« siger Paula Hawkins.
Hun fortæller en historie om, at hun for nylig havde en oplevelse, hvor hun og hendes mor talte om en ting, der var sket i Paula Hawkins barndom. ‘Du ved godt, du slet ikke var til stede den dag, ikke?’ sagde moderen pludselig, men det kunne Paula Hawkins ikke forstå. Det var hun sikker på, at hun var.
»Jeg havde set billeder og hørt historier fra den dag, og det har givet mig en illusion af, at jeg selv var til stede,« siger Paula Hawkins.
Oplevelsen har medvirket til, hvordan hukommelsen er blevet et centralt emne i bogen.
»Det er interessant, at vi er så afhængige af hukommelsen, når den egentlig ikke er til at stole på. Jeg tror, de fleste har prøvet, at de troede, de kunne huske noget meget tydeligt, for så siden at finde ud af, at det skete helt anderledes. Ofte er det ikke vigtigt, men det er det i denne bog. For hvad hvis det, du har husket forkert, er helt fundamentalt for den person, du er. Hvad sker der, hvis du finder ud af, at noget af det, du har bygget din personlighed omkring, slet ikke passer?«
Et mørkt sind
Selvom ‘Kvinden i toget’ bliver omtalt som Paula Hawkins’ debutroman, så er det faktisk ikke helt rigtigt. Før den succesfulde krimi fra 2015 udgav hun nemlig fire romantiske komedier under pseudonymet Amy Silver. Genren passede dog ikke den britiske forfatter.
»Jeg er ikke god til at skrive lykkelige slutninger. Selv da jeg skrev romantiske komedier, døde folk på alverdens ubehagelige måder, så det stod ret klart, at det ikke var den rette genre for mig. Krimierne passer meget bedre til mig,« siger Paula Hawkins og fortsætter:
»Jeg har måske et lidt mørkt sind. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har ingen grund til at have et mørkt sind. Jeg har haft et helt fint liv uden de store problemer.«
Selvom et par af de romantiske komedier havde moderat succes, var det ingenting målt med debuten under eget navns succes. ‘Kvinden i toget’ blev oversat til 40 sprog og solgte mere end 20 millioner eksemplarer på verdensplan. Bogen blev siden filmatiseret, og også her var fortællingen en succes.
Folkene bag filmen baseret på ‘Kvinden i toget’ har da også allerede sikret sig rettighederne til ‘Det dybe vand.’
'Det dybe vand' udkommer på Gyldendal 17. august 2017.
