B.T. tæller hver dag i denne uge ned til tronskiftet.

I dag med skuespiller Bodil Jørgensen, som engang havde en fanplakat hængende af dronning Margrethe og prins Henrik, men føler, at der i dag er kommet lidt reality ind over Kongehuset.

Mit forhold til Kongehuset er…..

»Det ændrer sig jo en gang imellem. Men fra det første færd, da de var unge og skulle forloves, der havde jeg en forlovelsesplakat med Margrethe og Henrik, som jeg havde hevet ud af et ugeblad.«

»Den hængte jeg op inde på mit værelse, hvor den hang sammen med et billede af Jesus, som jeg også var meget glad for. Gud, konge og fædreland.«

»Men så forandrer det sig med tiden. Man ser, at de også bare er mennesker. Nu er der jo pludselig også lidt Kardashians over dem.«

»Der er kommet noget reality indover, hvor vi spejler vores liv i deres liv og snakker om, 'hvad mon det er med…?' og 'hvad med…?' og selvfølgelig får vi det aldrig rigtig at vide, og sådan synes jeg også helst, at det skal være.«

»Men jeg er vel royalist. Jeg snakkede med min datter på 15 år om det forleden, og jeg kunne ikke forestille mig at bo i et land, hvor Lars Løkke eller Mette var den øverste. På den måde udfylder de en stor rolle for mig.«

Bodil Jørgensen lægger ikke skjul på, at Kongehuset betyder noget for hende.
Bodil Jørgensen lægger ikke skjul på, at Kongehuset betyder noget for hende. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

For mig er Dronningen…..

»Altså morrollen har hun ikke klaret så storartet. Dét med at komme med de bomber tre dage før overfor sine sønner, det ville jeg aldrig have gjort som mor.«

»Men for mig er hun samtidig vores 'moder'. Jeg ville ikke være bange for at spørge hende om det værste eller bedste i verden. Om de vildeste ting. For hun har sådan en autoritet, som rummer en del.«

»Jeg ser hende som samlende. Over generationer. Hun har oplevet mobiltelefonen komme, sociale medier og alt det der, har oplevet en udvikling, som vi er utrolig påvirket af nu i vores generationer.«

»Men hun er god til at sige noget vigtigt om det, som jeg er sikker på, at hun selv finder på og tænker over. Historien har altid betydet noget for hende, og hun kan se det i bakspejlet og interesserer sig for, hvordan vi udvikler os som mennesker. Og er altid klar til at revse også. På en fin måde.«

Derfor mødte jeg Dronningen…..

»Jeg har mødt hende nogle gange. Første gang var nok, da jeg i 2010 fik det her Ridderkors. Min far var med derinde og fór vild på Christiansborg og havnede oppe i nogle gemakker. Det var typisk min far, meget distræt. Men det var en stor oplevelse for ham. Nok mest for ham.«

»Jeg var selvfølgelig nervøs og fik de hvide handsker, men skulle heldigvis kun gå fremad. Det var dér, hvor man havde droppet at bakke ud, som hun nok havde fået afblæst, for folk bumlede jo ind i alting.«

»Vi talte, føler jeg, et stykke tid. Også om teatret og hvad hun syntes og hvordan hun sad. Og var også omkring det nye skuespilhus, hvor hun syntes, at man skulle flytte de der kongepladser ned blandt folk, fordi hun altid havde været vant til at se teatret fra siden, som hun sagde. Det var dødirriterende.«

Dét overraskede mig mest ved mit møde med Dronningen…..

»Faktisk dét, som jeg også nævnte før, nemlig at jeg følte, at der var plads til at spørge hende om alt, at man kunne sige alt.«

»Hun var god til at få én til at slappe af. Og det der med at se tingene lidt skævt, det er hun faktisk også god til.«

»Men også at det meget hurtigt kommer til at handle om noget, at det hurtigt bliver vigtigt. Det er ikke sådan noget smalltalk.«

»Jeg har også mødt hende i Hvidsten i forbindelse med en mindehøjtidelighed. Og så var hun engang inde og se 'Den Grønne Elevator', hvor hun kom ned i pausen. Det var også en stor fornøjelse.«

Bodil Jørgensen lige i hælene på dronning Margrethe ved  mindehøjtideligheden for henrettelsen af otte medlemmer af Hvidstengruppen.
Bodil Jørgensen lige i hælene på dronning Margrethe ved  mindehøjtideligheden for henrettelsen af otte medlemmer af Hvidstengruppen. Foto: Annelene Petersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Vis mere

Min bedste anekdote med Dronningen...

»Der har jeg ikke rigtig nogen. Jo forresten, jeg lagde mærke til, at hendes lynlås ikke var helt lynet op bagi. Men det kunne lige så godt have været mig selv, så det var dejligt genkendeligt og menneskeligt.«

Kronprins Frederik skal være konge, og det tror jeg bliver…

»Som det skal være. Vi kender ham jo godt lidt allerede, og jeg tror, at han bliver en 'Fede X', som vi kalder ham herhjemme. For han hedder Frede, som bliver til Fede og X som i tiende.«

»Og så må han gerne løbe. Han skal have lov til at løbe. For han er på en måde så clumsy også, så det passer godt til ham, får ham til at slappe af.«

»Han er fuldstændig ligesom et dådyr, der bliver fanget i lyskeglen. Har en uskyld over sig. Og det kan man alligevel komme et stykke med.«

Jeg glæder mig især til…

»Hvis jeg nogensinde får mulighed for det, vil jeg glæde mig til at høre om de rejser, han har foretaget fysisk over og under vand, over isen.«

»Det kunne jeg godt tænke mig at tale med ham om. Al den der fysiske aktivitet. Hvad det er. For jeg er ikke selv sådan.«

Det var jeg mest nervøs ved, da jeg skulle møde Dronningen…

»Det er nok mere det der med, at der aldrig opstod den der pinlighed, som man havde frygtet. Og det kan man jo aldrig vide.«

»Men det blev bare rigtig fint. En fin snak.«

Det ville jeg ønske, at jeg havde turdet spørge om...

»Sådan et har jeg ikke. Jeg følte, at jeg kunne spørge om alt. Det var meget åbent.«

Det kommer jeg til at savne, når Frederik bliver konge…

»Kvinden. Det kvindelige. Som jeg synes, at hun rummer utrolig fint. Og så måske den der dybe interesse, den der gravermentalitet, hun har. Så nysgerrig og interesseret. Det kan man ikke vide, om han har.«

»Det er Frederik jo nok også, men mere på sådan et man-to-man niveau. Der er han god til at møde folket.«

»På kulturens vegne kan jeg da godt være lidt bekymret. Men var han egentlig ikke på kunstudstilling i Madrid? Det mener jeg. Han har jo også mange unge malere hængende i sit eget palæ.«

»Men skuespil, teatret, det må vi så leve med, hvis han ikke er interesseret i det, for det er ikke noget, man kan tvinge ned over folk. Desværre.«

»Jeg tror, at de har fået det i opdragelsen, men han har ikke valgt det. Eller tilvalgt det. Men han skal selvfølgelig møde folk dér, hvor han er.«

Den 14. januar skal jeg……

»Jeg skal til en fødselsdag hos min nevø og niece, og det vil jeg da gerne give videre til de kongelige. At man skal huske at passe sin familie.«

»Men jo, fjernsynet kommer nok til at være tændt også.«

Fik du læst:

Hør også: