Husker du dit første job? Din første løncheck? I B.T.'s serie ‘Mig og min første løn’ røber kendte danskere, hvad der stod på deres.

Denne gang er det entertainer Silas Holst, der løfter sløret for, at han som barn havde et opsigtsvækkende job – som han tilmed fik en »sindssyg fed løn« for.

Da Silas Holst var barn, tjente han nemlig sine lommepenge på at lave reklamer.

»Jeg lavede mange reklamefilm, det var en barndomsting for mig. Jeg var med i et børnebureau, der bookede mig til mange ting,« forklarer Silas Holst.

Reklamejobbene talte blandt andet en reklamefilm for et hollandsk spil, som indkasserede den unge skuespillerspire 250 kroner – og et nyt computerspil.

Det allerførste reklamejob husker han også tydeligt:

 »Da jeg var barn, nok omkring en 6-7 år, var jeg med i reklamefilmen, da McDonald's lancerede deres nye McChicken-burger,« røber Silas Holst overfor B.T.

Han tilføjer, at han for den opgave fik '1.000 kroner og et gavekort på 25 burgere.'

»Det var en sindssygt fed løn, men jeg var mest begejstret for de 25 burgere, jeg kunne få på McDonald's,« lyder det med et grin.

Musicalen Saturday Night Fever bliver opsat i 2017 med bl.a. Silas Holst i hovedrollen Tony Manero og Amalie Dollerup som Stephanie Mangano. Pressemøde fotograferet i Falconér på Frederiksberg onsdag den 27. januar 2016.
Musicalen Saturday Night Fever bliver opsat i 2017 med bl.a. Silas Holst i hovedrollen Tony Manero og Amalie Dollerup som Stephanie Mangano. Pressemøde fotograferet i Falconér på Frederiksberg onsdag den 27. januar 2016. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Pengene derimod sørgede Silas Holst' mor som sædvanligt for, at de røg ind på børneopsparingen.

Og så er der faktisk endnu en reklame – faktisk en ret ikonisk en af slagsen – som Silas Holst kan løfte sløret for, at han var med i.

»Den samme sommer var jeg med til at lave jinglen til Djurs Sommerland – jeg synger med i originalen,« afslører Silas Holst med et grin.

Og for den stund med at synge 'er du voksen, midt imellem eller lille' i lydstudiet mindes entertaineren som 6-7-årige knægt at kunne stikke »200 kroner« i lommen, foruden »en frokost og al den cola, man kunne drikke«.

Silas Holst har da også godt opdaget et mønster i, hvordan han tog sig betalt som barn.

»Det er åbenbart meget med mad – så jeg fik mange fede ting! Sådan noget vil man også hellere have som barn end penge,« lyder det med et grin.